Kære læser
Nu er det ikke fordi jeg vil være en lyseslukker og prædike sortsyn.
Men det er meget svært at overse de mange advarselssignaler, som for tiden popper op omkring os.
Vi kan starte med vores hjemmebane, hvor der forleden kom nye data for BNP-vækst i dansk økonomi. Vi har tidligere fået at vide, at en stor del af de positive forventninger til dansk BNP-vækst i år bliver trukket af genåbning af Thyrafeltet i Nordsøen og Danmarks bidrag med militærudstyr til Ukraine. Uden disse kunstige bidrag var forventningen stort set nul i år.
Alligevel ser det ikke godt ud, viser de seneste BNP data for 2. kvartal 2024. Godt nok var de på overfladen rimeligt ok, med en vækst på 0,6 pct. i 2. kvartal efter minus 1,0 pct. i første kvartal. Alt i alt altså et pænt comeback. Men det er kun på overfladen.
Dykker man ned bag tallene fra Danmarks Statistik viser det sig, at den reale økonomi har det lagt værre. DST oplyser nemlig, at der var et såkaldt vækstbidrag på 2,9 procentpoint fra lagerforøgelser i erhvervslivet. Alt andet lige betyder det, at 2,9 pct. af den overordnede BNP-vækst i kvartalet er trukket af produktion til lager i erhvervslivet.
Det er lagre, som på et senere tidspunkt vil trække ned i den officielle BNPvækst. Der er altså tale om en slag kunstig periodeforskydning. Og uden denne ekstraproduktion, til lager, ville BNP-vækst groft sagt have været omkring minus to pct. Altså en stejl opbremsning.
Bedre bliver det ikke, når man kigger på udviklingen i tysk og europæisk økonomi. Forleden kom de foreløbige data for erhvervsklimaet, indsamlet fra indkøbscheferne i store europæiske virksomheder. Det så nogenlunde ud i fransk erhvervsliv, men det tillægges mest et engangsboost fra Olympiaden i august.
For tysk økonomi var det dediceret jammerligt. I en kommentar til tallene fra S&P Global hedder det, at ”These numbers are a real mess. The recession in Germany’s manufacturing sector deepened in August, with no recovery in sight. In fact, new orders took a sharper dive than last month, mainly due to a significant drop in foreign demand, signaling more trouble ahead. Given this, it’s hardly surprising that companies are ramping up staff cuts and slashing inventories of inputs even more aggressively than before.”
Det er stærke ord, her i starten af efterårssæsonen. Men det siger også noget om, at vi nu for alvor ser ind i usikre makroøkonomiske tider, hvor det eneste rigtig positive er, at vi sikkert får en stribe rentenedsættelser fra de store centralbanker.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her







