Private overenskomster: Redning mod offentlig reallønsnedgang

Nye overenskomster for 890.000 offentligt ansatte bliver bekræftet i disse uger. Og alt tyder på, at markant stigende inflation vil medføre nedgang i reallønnen de kommende år. Men de offentligt ansatte har én redningsplanke: nemlig at de private overenskomster om to år bliver markant bedre end de aktuelle offentlige overenskomster, der markant undervurderer den forventelige inflationsstigning, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Overenskomsterne for 890.000 offentligt ansatte, som vedtages i disse uger, er baseret på inflationsforudsætninger, som verden så ud for to til tre måneder siden. Og der er meget, der er ændret i mellemtiden. De økonomiske nøgletal viser klart, at inflationen i den vestlige verden er på vej markant opad.

I denne uge blev den første overenskomst stemt hjem af sygeplejerskerne. Endda med overvældende flertal på 89 pct. Det er lidt af en præstation i lyset af, at aftalerne allerede nu er på vej mod et fald i både realløn og købekraft.

Man skal ikke længere tilbage end 2022, hvor der var et heftigt fald i reallønnen, som det tog år at indhente. Nu står sygeplejerne og andre igen i samme situation, hvor inflationen brager i vejret, og deres nye lønstigninger ikke kan følge med.

Inflationen er steget til det dobbelte, siden forhandlingerne kom på plads, og i vores nabolande Storbritannien, Tyskland og Norge ligger de seneste inflationstal et godt stykke over tre pct. Torsdagens PMI-data fra S&P Global indikerer markant stigende inflation, baseret på et survey blandt europæiske virksomheder:

”Fra marts efter krigsudbruddet i Mellemøsten er inflationspresset blevet øget i april. Inputomkostningerne steg hurtigst siden slutningen af 2022. Omkostningsinflationen steg hurtigere på både varer og tjenesteydelser.”

Professor emeritus Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet supplerer: ”Lønstigningerne i den private sektor ligger på ca. 3,5 pct., men reguleringsordningen sikrer, at de offentlige lønninger ikke stiger mere end det. Så er inflationen over 3,5 pct., falder reallønnen.”

Derfor bliver den såkaldte reguleringsordning mellem de offentlige og private lønninger afgørende for, om de offentligt ansatte indhenter efterslæbet på reallønnen. Hvis de offentligt ansatte kommer til at opleve en decideret nedgang, må de reddes hjem til næste år af de private overenskomster. Direkte adspurgt, hvorvidt de offentligt ansatte nu har udsigt til de stigende reallønninger, som de blev stillet i udsigt, siger professor Bent Greve fra RUC.

”Nej, inflationen vil påvirke udviklingen i reallønnen. Men stigninger i inflationen vil ofte omsætte sig i lønpres i den private sektor, som efterfølgende vil betyde, at lønreguleringsordningen får en indvirkning. Udviklingen i lønningerne på det private arbejdsmarked bliver afgørende. Men det øger sandsynligheden for, at der ikke kommer den forventede reallønsudvikling.”

Ingen hjælp på kort sigt

Kun hvis den private lønstigning modsvarer eller overgår prisstigningerne, får man dog en reallønstigning på det offentlige overenskomstområde. Og det private område kan også selv få et efterslæb, hvis der kommer høje prisstigninger nu. Noget, som man heller ikke forudså ved de private OK-forhandlinger i 2025. Og hvis man ikke i 2027 får indhentet et evt. efterslæb, kan der komme et stort pres på de private forhandlere til næste år.

I Tyskland gik fagforeningerne i direkte angreb sidste gang, problemer med faldende realløn opstod. De tyske lønmodtagere fik udbetalt en skattefri engangsbetaling for at kompensere for midlertidig høj inflation. Ved de seneste danske private overenskomstforhandlinger overvejede de private fagforbund at arbejde for samme model med kompensation for den høje inflation. Nu tager de tunge fagforbund afstand fra den mulighed.

”Vi drøftede modellen under de seneste forhandlinger i OK23, men vi valgte mere permanente løsninger den gang. Jeg tror heller ikke det bliver aktuelt næste gang i 2028. Hvis det skal være en skattefri kompensation, skal staten også ind over, og det er vi ikke interesseret i. Det er noget vi hos arbejdsmarkedets parter selv skal løse. Jeg ser ikke nogen grunde til at ændre den strategi,” siger cheføkonom Erik Bjørsted, Dansk Metal.

”Der har været snakket om engangsbonus før, men vi valgte at gå efter mere varige løsninger. Nu skal man huske, at når inflationen stiger så meget, som den gjorde kortvarigt i 2022, så går det ikke væk igen, bare fordi inflationen falder tilbage,” forklarer Klaus Mosekjær Madsen, cheføkonom i Finansforbundet.

Carsten Vitoft