Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danica har mistet al ny forretning fra købet af SEB Pension

Carsten Vitoft

søndag 24. november 2019 kl. 21:03

Danica bløder kunder i ekspresfart, afslører det netop aflagte kvartalsregnskab fra pensionsselskabet. Det har på to år mistet lige så mange præmieindtægter, som der blev lagt ovenpå den eksisterende forretning med købet af SEB Pension. Prisen for de 5 mia. kr. ekstra i årlige præ-mier fra SEB Pension var 6,5 mia. kr. Danica erkender forløbet og forklarer, at der har været mindre fokus på nye kunder efter fusionen, men at man nu går i offensiven.

Købet af SEB Pension er gået fra at være en succeshistorie til at være et mareridt for Danmarks næststørste pensionsselskab, Danica Pension. Udviklingen fremgår af selskabets meddelelse for udviklingen i tredje kvartal, hvor der ganske vist tales om tilfredsstillende resultater og en stærk markedsposition. Men graver man ned bag tallene, ser virkeligheden helt anderledes dyster ud.

Udviklingen i selskabets præmieindtægter, som afspejler dets evne til at gafle nye kunder og holde på de gamle, er meget negativ. På bare ét år er de samlede præmieindtægter i Danica inkl. SEB Pension faldet fra 25,4 mia. kr. årligt til nu kun 19,8 mia. kr. Et dyk på 4,8 mia. kr. Det svarer stort set til de fulde præmieindtægter, som Danica fik ind med købet af SEB Pension.

DANICA MÅ HANDLE

”Jeg mindes ikke at have set nogen tabe så meget marked så hurtigt på pensionsmarkedet. Og det er endda i et stigende marked, hvor den samlede kage bliver større. Så tabet er måske endda endnu større, end hvad tallene fra Danica viser. Udefra ser det ud til, at Danicas strategi med opkøbet af SEB Pension ikke er lykkedes på den korte bane. Danica og ejerne i Danske Bank er tvunget til at gøre noget ved det her for at vende den negative udvikling. Det antager jeg, at de har fokus på,” siger CEO Martin Rasmussen fra det uafhængige rådgivningsfirma Seren.

En anden rådgiver på pensionsmarkedet, direktør Kim Valentin, fra Finanshuset i Fredensborg, mener også, at de nye tal bør tænde alle advarselslamper omkring udviklingen i Danica. ”Det er meget bekymrende, hvis der er forsvundet så mange penge så hurtigt. Som kunde må man spørge sig selv, hvad der sker, hvis det bliver endnu værre. Danica har jo i forvejen ikke været de bedste til at passe på kundernes pensionspenge. Så jeg ville være nervøs, hvis jeg var kunde i selskabet,” siger han.

Topledelsen i Danica erkender udviklingen md de faldende præmieindtægter. Ledelsen i Danica forklarer til Økonomisk Ugebrev, at opkøbet af SEB Pension har haft ledelsens fulde fokus – altså modsat de offensive udmeldinger for godt to år siden.

”Vi har brugt mange ressourcer på at byde 200.000 kunder fra det tidligere SEB Pension i Danmark velkommen i Danica Pension. Vores prioritering og fokus har været på at fastholde og servicere vores eksisterende kunder. Derfor har vi haft mindre fokus på at hente nye kunder, og det har resulteret i et fald i engangsindbetalingerne i år til dato,” forklarer direktør Søren Lockwood til Økonomisk Ugebrev.

DYRT OPKØB

Da Danica forrige sommer fik godkendt det meget overraskende køb af SEB Pension, var der ellers blæst op til en intensiveret kamp mellem de store på pensionsmarkedet. Sådan lød det i en offensiv kommentar fra daværende adm. direktør i Danica Per Klitgård og Søren Lockwood, som kom fra SEB Pension og i dag er adm. direktør i Danica. De beskrev, hvordan den nye mastodont skulle ud og kapre endnu flere kunder.

“Det er en offensiv investering. Det offensive ligger i, at vi skal investere rigtig meget i de områder og de tilbud, vi giver vores kunder. Gennem det skal vi også ud og være attraktive for kunder, der i dag ikke er i hverken Danica eller SEB Pension,” udtalte de to topchefer.

Konkurrencebilledet stod altså til at blive ændret med opkøbet, efter at Danica i årevis havde fået baghjul af rivalerne fra PFA. Det blev gentagne gange understreget, at Danica nu stod med en kundegruppe på 800.000 danskere i folden. Dagbladet Børsen fremhævede f.eks., at PFA efter opkøbet ikke længere ville være Danmarks største pensionsselskab, og at PFA’s præmier op til købet var på 34 mia. kr., mens Danicas samlede forretning efter købet af SEB Pension ville nå 48 mia. kr. i årlige præmieindtægter. Men i dag er billedet altså et helt andet.

SEB Pension kostede ud over 5 mia. kr. også en ekstraordinær udbyttebetaling på halvanden mia. kroner til SEB Pensions moderselskab, SEB. Og meget tyder på, at fordøjelsen af SEB Pension har været en større mundfuld med flere overraskelser, end Danica umiddelbart havde regnet med.

sen af SEB Pension har været en større mundfuld med flere overraskelser, end Danica umiddelbart havde regnet med.

I hvert fald er arkitekten bag hele opkøbet, tidligere adm. direktør for både Danica og før det SEB Pension, Per Klitgård, siden forsvundet fra ledelseslagene i ekspresfart. Han stoppede som direktør samme år, som opkøbet blev godkendt af myndighederne. Derefter havde han en kort periode som konsulent i Danica og sidst en lige så kort periode som bestyrelsesmedlem i Danica Pension. Nu er han helt ude af Danica.

DÅRLIGE AFKAST

Ifølge pensionsrådgivere har en af overraskelserne antageligt været, at mange af de tidligere kunder i SEB Pension simpelthen ikke ville med over i Danica Pension.

”De seneste to år har Danica blødt kraftigt, og de har været ude af markedet, så det overrasker mig ikke, at de har mistet så mange kunder. Det skyldes dels, at mange kunder har været utilfredse med det lave afkast, de har fået i Danica, som også har været meget omtalt. Dels at mange af kunderne fra det tidligere SEB Pension ikke automatisk har ønsket at flytte med til Danica efter opkø-bet,” siger partner i BEDSTpension Gert Nielsen.

En årsag til uroen blandt kunderne og rådgiverne har formentlig også været, at der ikke var mange svar at hente fra Danica i perioden efter, at opkøbet blev annonceret. Gert Nielsen påpegede eksempelvis her i Økonomisk Ugebrev, at Danica med overtagelsen af SEB Pension fik et af pensionsmarkedets bedste investeringsprodukter. Men manglende udmeldinger om fremtidsplanerne med disse produkter skabte usikkerhed hos pensionsrådgiverne.

“Jeg kan godt være bekymret for, at det her ender med en udvanding af et godt produkt fra SEB Pension. Mange pensionsrådgivere har anbefalet deres kunder SEB’s garantiprodukt på grund af de høje årlige tilskrivninger i depotrente til kunderne. Det er klart, at en årlig depotrente på 3,25 procent i SEB Pensions nytegningsgruppe – mod 1,8 procent i Danica – er mere tillokkende for kunderne. Men vi ved endnu intet om, hvordan Danica vil håndtere den udfordring.

Det er klart, at der er en stor gruppe af Danica-kunder som kan føle sig dårligt behandlet med næsten halvt så meget i årlige tilskrivninger til deres pension,” sagde Gert Nielsen dengang til Økonomisk Ugebrev. Samtidig haltede afkastet på markedsrenteproduktet dengang også alvorligt i forhold til selskabets rivaler PFA og Velliv, hvilket var voldsomt omtalt i medierne i flere år.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank