Fra Danske Bank – løs hele analysen her
Den moderate fremgang fortsætter i størstedelen af dansk økonomi, og der er udsigt til, at det kommer til at gå lidt hurtigere i den kommende tid. Både privatforbrug og offentligt forbrug voksede med 2,0 procent i første halvår af 2026 (målt i forhold til samme tid året før), selv om højere energipriser tog farten lidt af privatforbruget i foråret. Beskæftigelsen er langsomt stigende, og erhvervstilliden peger mod en normal situation hvad angår væksten i de fleste virksomheder.
Arbejdsmarkedet er hverken overophedet eller underafkølet, vurderet ud fra ledighed, lønvækst og mangel på arbejdskraft. Som vi ser det, peger pilen mod lidt mere vækst i den hjemlige efterspørgsel, både når det gælder fra forbrugere, det offentlige og investeringerne, blandt andet i boliger. At væksten er moderat, er ikke indtrykket, når man ser på det mest brugte nøgletal, nemlig væksten i BNP renset for prisændringer.
Også den aftog ganske vist i 2. kvartal, men årsvæksten for første halvår var oppe på 5,3 procent. På tre år er dansk BNP vokset 12,3 procent. Det er drevet af en kraftigt stigende eksport af ikke mindst medicin, når det måles i mængder. Til gengæld bliver eksporten solgt til stadig lavere priser. Den meget høje BNPvækst siger ikke så meget om virkeligheden for danske virksomheder og forbrugere. En stor del af den fysiske produktion foregår uden for landets grænser, hvad man blandt andet også kan se af, at beskæftigelsen i industrien ikke er steget i nær samme tempo som produktionen og faktisk er faldet over det seneste år.
Når så prisen på eksporten falder, giver den voksende eksportmængde heller ikke som tidligere store indkomststigninger i Danmark. Det er en udvikling, vi langt hen ad vejen forventer vil gentage sig i 2027. Væksten i Danmark bliver understøttet af en lempelse af finanspolitikken i år i form af skatte- og afgiftslettelser, øgede forsvarsudgifter og fødevarechecken, der har overført godt 4 milliarder kroner til husholdningerne. Ind til videre er det offentliges forbrug og investeringer steget betydeligt mindre end planlagt, og der er dermed også betydelig usikkerhed om effekten fremadrettet.
Det gælder også de offentlige indtægter, der har overrasket markant positivt gennem mange år. Oven i det kommer, at den nye regering planlægger store ændringer af moms og skat, men det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad det konkret vil betyde i 2027. Vi har indregnet, at der fortsat vil være et overskud på de offentlige finanser, om end mindre end tidligere. Med lav arbejdsløshed og pæne udsigter har dansk økonomi ikke behov for yderligere finanspolitiske lempelser, som vi ser det. Både ledighed og beskæftigelse stiger
De sidste par år er beskæftigelsen steget med knap en procent årligt, mens arbejdsstyrken er vokset marginalt hurtigere, hvorfor ledigheden nu er godt 6.000 personer højere end for et år siden. Væksten i beskæftigelsen har været stabil, selv om fremgang er afløst af tilbagegang inden for industrien, formentlig på grund af Novo Nordisks nedskæringer. Det er blevet opvejet af fremgang i andre brancher og i den offentlige sektor, der har stået for cirka en tredjedel af jobvæksten det seneste år. Danmarks Statistik har revideret tallene, så der nu er en bedre sammenhæng mellem beskæftigelsesudviklingen og produktionen over de seneste tre år, hvilket gør os mindre bekymrede for, at der pludselig skal komme et fald i beskæftigelsen.
Tværtimod indebærer vores prognose en fortsat moderat vækst. Arbejdsstyrken vokser både på grund af indvandring og stigende erhvervsdeltagelse, og har det seneste år fået et ekstra løft fra tilgang af ukrainere. Vores prognose er baseret på, at vi vender tilbage til en mere normal vækst i arbejdsstyrken, men det er selvfølgelig meget usikkert og kan blive både mere og mindre. Fra 2027 vil flere kontanthjælpsmodtagere blive kategoriserede som jobparate og derfor tælle med som registrerede arbejdsløse. Økonomimisteriet forventer, at det vil øge arbejdsløshedstallet med 14.000 personer eller 0,5 procent af arbejdsstyrken, og det har vi også indregnet i vores prognose. Det er altså ikke udtryk for en reel stigning i ledigheden.
