Kunstig intelligens er på vej til at ændre kapitalforvaltning, men de mest konkrete gevinster kommer foreløbig ikke fra en AI, der slår markedet. De kommer fra automatisering af research, compliance, afstemninger og administration – og enkelte kapitalforvaltere er allerede langt fremme med agentbaseret AI og syntetiske data, lyder det i en analyse fra Citi Group. Chefredaktør Morten W. Langer har set nærmere på analysen, som er artikel tre i artikelserien om ”AI-tendenser i den finansielle sektor”.
Rapporten fra Citi Group viser, at AI-historien i kapitalforvaltning i høj grad er en historie om “operational alpha”: bedre afkast til kunder og højere indtjening gennem lavere omkostninger, færre fejl og hurtigere processer – snarere end gennem en algoritme, der automatisk finder de bedste aktier.
31 pct. af de adspurgte kapitalforvaltere vurderer allerede, at automatisering af kerneprocesser med AI og generativ AI har skabt værdi for kunderne. Men udviklingen er fortsat på et tidligt stadie, og rapporten peger på, at de fleste kapitalforvaltere fortsat opfatter sig som forsigtige følgere. Rapporten er baseret på input fra 221 kapitalforvaltere fra 26 lande med tilsammen 34.800 mia. dollar under forvaltning samt dybdeinterviews med 40 ledende branchefolk.
AI som junioranalytiker
Et af de mest konkrete eksempler kommer fra en australsk kapitalforvalter, som allerede anvender såkaldt agentic AI på investeringsområdet. Her fungerer systemet som en slags digital junioranalytiker. AI-agenten scanner enorme datamængder efter signaler, overvåger markeder og gennemfører simuleringer af hundredvis af scenarier samtidigt – eksempelvis ændringer i priser og kundeadfærd. Samme teknologi anvendes i salg og kundeservice til at personalisere porteføljer og forbedre kundeoplevelsen.
Men AI får ikke lov til selv at styre porteføljen. Kapitalforvalteren arbejder med forskellige niveauer af autonomi, og de konkrete systemer befinder sig foreløbig i den ende, hvor mennesker træffer beslutningerne. Selskabet bruger ifølge rapporten en såkaldt 10-20-70-model: 10 pct. af indsatsen går til algoritmer, 20 pct. til teknologi og hele 70 pct. til mennesker og governance.
Det illustrerer meget godt branchens aktuelle AI-fase: Teknologien er hurtig, mens tilliden opbygges langsomt.
Hollandsk forvalter skaber markeder, der aldrig fandtes
En anden konkret case er en hollandsk kapitalforvalter, der bruger AI til at skabe syntetiske data. I stedet for kun at teste porteføljer på historiske kriser genererer modellerne alternative markedsforløb, som kunne være indtruffet, men aldrig gjorde det. De syntetiske data anvendes til scenarieanalyser, stresstest og produktoptimering. Machine-learning-modeller finder mønstre i faktiske data og konstruerer nye datasæt, som bl.a. bruges til at undersøge, hvordan kunder sandsynligvis vil reagere under forskellige markedsforhold.
Det skal reducere et klassisk problem i kapitalforvaltning: modeller, der er så hårdt trænet på fortiden, at de fungerer dårligt, når næste krise ikke ligner den foregående. 53 pct. af de adspurgte fremhæver netop syntetiske data som et vigtigt kommende AI-værktøj. Rapporten vurderer, at teknologien potentielt kan gøre scenarieanalyse mere realistisk end traditionelle modeller baseret på historiske sandsynlighedsfordelinger.
AI overtager Excel-arbejdet
I første omgang forventes AI at spare omkostninger: For kapitalforvaltere under konstant pres fra faldende honorarer kan automatiseringen fjerne store mængder manuelt arbejde uden at ændre selve investeringsproduktet. Rapporten beskriver samme udvikling gennem hele værdikæden. I front office opsummerer GenAI allerede regnskaber, earnings calls og konferencer og hjælper porteføljeforvaltere med at sortere investeringsmuligheder og optimere porteføljer.
I middle office fortolker AI-agenter komplicerede regler og automatiserer dele af risk og compliance. Og i back office anvendes AI bl.a. til handelsafstemning, KYC, onboarding, kunderapportering, NAV-kontrol og fondsregnskaber.
Det store spørgsmål er derfor næppe længere, om AI kommer ind i kapitalforvaltningen, men hvor hurtigt branchen tør slippe den løs.
Kun 12 pct. forventer at være fuldt fremme i en digital fremtid inden for tre år, mens 57 pct. vurderer, at transformationen vil tage mere end fem år. Forklaringen er især risikoen for hallucinationer, datasikkerhed, manglende forklarbarhed og det helt fundamentale problem, at finansielle markeder ændrer adfærd, når nye mønstre bliver opdaget.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
