Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

De offensive banker er også de mest lønsomme

Økonomisk ugebrev

søndag 05. april 2020 kl. 17:34

BankRating 2020: Det bliver stadigt tydeligere, at de offensive banker med udlånsvækst klarer sig bedre end de defensive banker, som måske heller ikke har kapitalbuffere til at ekspandere. Årets rating viser altså, at de mest offensive banker også præsterer bedre lønsomhed, moderate udlånshensættelser og vækst i omkostninger.

De 37 største danske banker præsterede sidste år i gennemsnit en imponerende forrentning af egenkapitalen på 10 pct., hvilket var betydeligt bedre end året før, hvor der var en forrentning på 8 pct. Den flotte forrentning i et miljø, som ellers er præget af minusrenter, skal dog tolkes med forsigtighed, fordi der er ekstraordinært medløb på flere parametre: Ekstra gevinster fra konverteringsbølgen, kursgevinster på aktier og obligationer, gevinster fra salg af Sparinvest-ejerandele og fortsatte tilbageførsler af gamle hensættelser.

Skræller man disse særlige indtægter ud af ligningen, ser det ikke helt så flot ud. En af de basale indtægtskomponenter, nemlig nettorenteindtægter, dykkede med næste 2 mia. kr., eller med 5 pct. – fra 42, 7 mia. kr. til 40,8 mia. kr. Tre fjerdedele af bankerne måtte notere fald i nettorenteindtægterne, enten på grund af pres på rentemarginalen eller på grund af lave eller ingen udlånsvækst.

UDLÅNET FALDT HOS DE FLESTE
Ligeledes havde kun en fjerdedel af bankerne sidste år udlånsvækst, hvorved hovedparten altså havde vigende udlån. Samlet steg de 37 bankers udlån fra 1518 mia. kr. til 1600 mia. kr. Men vækst i udlånet var koncentreret om ganske få banker, især Danske Bank, der tegnede sig for halvdelen af udlånsvæksten. Hertil kommer betydelig udlånsvækst i Jyske Bank og Nykredit Bank.

Kun to af de 20 bedst placerede banker i Økonomisk Ugebrevs årlige bankrating havde sidste år fald i det samlede udlån. De øvrige havde vækst i udlånet. Modsat have fire ud af de seks ringest placerede banker fald i udlånet sidste år.

Til gengæld var der meget få banker, som formåede at drible sig uden om det generelle pres på rentemarginaler (her målt som nettorenteindtægter i forhold til samlet udlån). Sektoren som helhed måtte sluge et fald i rentemarginalen på 10 pct. Overraskende var der fem banker i bunden af Økonomisk Ugebrevs årlige bankrating, som faktisk formåede at øge rentemarginalerne. Det var Alm. Brand Bank, Ringkjøbing Landbobank, Nordfyns Bank og Djursland Bank. Med undtagelse af Alm. Brand Bank, der nøjes med en forretning af egenkapitalen på 1 pct., har de øvrige banker i denne bundgruppe, stort set holdt samme forrentning af egenkapitalen som året før, hvilket ikke er imponerende set i lyst af de massive engangsindtægter.

Økonomisk Ugebrev har i flere tidligere analyser påpeget, at en stor andel af bankerne i Danmark er meget sårbare på grund af lav underliggende lønsomhed. Årets analyse til bankratingen viser, at bankernes samlede omkostninger udgør i gennemsnit 65 pct. af deres samlede nettorente- og gebyrindtægter. Dette tal er ikke umiddelbart kritisk, men det er det alligevel ved nærmere eftersyn. For det første er omkostningsprocenten steget fra 61 til 65 i et år, hvor der er ekstraordinært store gebyrindtægter, som kan henføres til engangskarakter. Det vil sige, at uden disse ekstraindtægter var omkostningsprocenten steget endnu mere.

For det andet trækkes den gennemsnitlige omkostningsprocent markant ned af en håndfuld store banker med en lav omkostningsprocent, bl.a. Spar Nord (43 pct.) og Jyske Bank (64 pct.). Også en stribe mindre og mellemstore banker havde en enestående lav omkostningsprocent, bl.a. Ringkjøbing Landbobank (39 pct.) samt GrønlandsBANKEN, Vestjysk Bank, Kreditbanken og Sparekassen Vendsyssel, alle på 55 pct.

En stribe banker har modsat en meget høj omkostningsprocent, der i svære markeder sår tvivl om, hvorvidt de overhovedet kan levere overskud på basisforretningen. Eksempelvis Alm. Brand Bank har en omkostningsprocent på 122, og banken ligger dermed uden for kategori.

12 andre banker har en kritisk høj omkostningsprocent, som gør dem ekstremt sårbare ved et makroøkonomisk tilbageslag, hvor der både kommer til at mange kursgevinster fra egenbeholdningen og tilbageførsel af gamle tabshensættelser. De tolv banker udmærker sig også ved at ligge i bunden af Økonomisk Ugebrevs bankrating.

Det drejer sig om Merkur Andelskasse (84), Arbejdernes Landsbank (84), Broager Sparekasse (84), Fynske Bank (84), Dragsholm Sparekasse (81), Frøs Sparekasse (81), Salling Bank (79), Sparekassen Kronjylland (76) og Nordfyns Bank (76).

HØJERE OMKOSTNINGER
Det overraskende er, at banker på trods af klare indikationer på et skærpet konkurrencebillede de kommende år, samt færre engangsindtægter, ikke har målrettet fokus på at nedbringe den samlede omkostningsbase.

Sidste år blev sektorens samlede omkostninger øget hele 7 pct., fra 43,3 mia. kr. til 46,5 mia. kr. I den bedste halvdel af Økonomisk Ugebrev bankrating var de absolutte omkostningsstigninger moderate, og i de fleste tilfælde bliver de blot modsvaret af stigende aktivitet og udlånsvækst.

I den ringeste halvdel af ratingopgørelsen er omkostningerne i de enkelte banker over en bred kam steget ganske meget, også selvom der ikke har været aktivitetsvækst.

I næste uges udgave af Økonomisk Ugebrev Finans kigger vi nærmere på bankernes kapitalforhold, herunder med fokus på solvensprocent i forhold til solvensbehov, akkumulerede hensættelser og Finanstilsynets eventuelle irettesættelser.

F7f0b32cdbc4ca950297

8ecdf6660d3412eccd7d

8335e78da5541faa830e

74d5dc194be93beca3e0

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank