I flere år i træk har Velliv på de årlige generalforsamlinger ikke bakket op om valget af Helge Lund, bestyrelsesformanden i Novo Nordisk. Ulla Benediktson, chef for ansvarlige investeringer i Velliv, fortæller her til Økonomisk Ugebrevs redaktør Claus Strue Frederiksen om Vellivs arbejde med aktivt ejerskab, herunder om baggrunden for pensionskassens manglende opbakning til Helge Lund.
Da Novo Nordisk afholdt generalforsamling dette forår, ville den danske pensionskæmpe Velliv ikke bakke op om genvalget af Helge Lund som bestyrelsesformand. Teknisk set undlod Velliv at stemme – hvilket var eneste mulighed for at udtrykke misbilligelse – idet vedtægterne ikke giver mulighed for at stemme imod.
”Men hvis vi havde kunne -t stemme i mod, så havde vi gjort det,” siger Ulla Benediktson, chef for ansvarlige investeringer i Velliv.
Den manglende opbakning skyldes, at Helge Lund – udover at være bestyrelsesformand – også er formand for nomineringskomiteen. Han er således ansvarlig for bestyrelsens sammensætning. Ifølge Velliv har Helge Lund ikke levet op til sit ansvar med at sikre kønsdiversitet i bestyrelsen. Novo Nordisk bestyrelse har otte medlemmer, heraf tre kvinder, altså en kvindeandel på 37,5 pct.
Det er Vellivs holdning, at det underrepræsenterede køn skal udgøre mindst 40 pct. i bestyrelsen, hvilket Novo Nordisks lige nøjagtig ikke lever op til. Fordelingen af mænd og kvinder i den danske medicinalgigants bestyrelse lever ellers op til Erhvervsministeriets definition af kønslighed – en definition, som Velliv finder for slap.
Erhvervsministeriets definition indebærer bl.a., at en bestyrelse med fire medlemmer har kønslighed, hvis blot ét af medlemmerne er kvinde. Velliv undlod også at bakke op om genvalget af næstformand Henrik Poulsen og medlem Kasim Kutay til Novo Nordisk bestyrelse. Her var begrundelsen, at de to repræsenterer Novo Holding, som har 77 pct. af stemmerne.
”Vores holdning er, at der skal være lige muligheder for indflydelse for alle aktionærer. Med andre ord er det vores vurdering, at stemmefordelingen er udemokratisk, fordi de aktier, der ligger hos Novo Holding, vægter meget mere end de aktier, som Velliv og andre aktionærer har,” siger Ulla Benediktson.
Økonomisk Ugebrev har foreholdt Novo Nordisk kritikken. Presseafdelingen oplyser, at selskabet respekterer alle aktionærer, og tager deres meninger alvorligt: ”På vores årlige generalforsamling kan aktionærerne få ordet og stille spørgsmål til bestyrelsen. Vi har en årlig proces for nominering af kandidater til bestyrelsen, inklusiv vores formand. Processen for generalforsamlingen i 2026 er endnu ikke begyndt.”
Velliv: Aktivt ejerskab er det vigtigste ESG-værktøj
Ifølge Ulla Benediktson er aktivt ejerskab det vigtigste værktøj i pensionskassens arbejde med ESG og ansvarlige investeringer. Et af de centrale elementer i aktivt ejerskab er at stemme på selskabernes generalforsamlinger. Formålet er at give udtryk for Vellivs holdning overfor de selskaber, som pensionskassen investerer i.
I praksis foregår stemmeafgivelsen via såkaldt proxy voting, hvor Velliv har givet Institutional Shareholder Services (ISS) fuldmagt til at stemme på pensionskassens vegne. Det er Vellivs retningslinjer, der fastlægger, hvordan der skal stemmes til konkrete forslag.
I 2024 stemte Velliv ved 1.719 selskabers generalforsamlinger, fordelt på 55 lande. Samlet set har pensionskassen stemt til over 24.000 forslag, heraf stemte Velliv imod anbefalinger fra bestyrelsen i ni pct. af forslagene.
ØU: Hvad nytter det at stemme imod anbefalingerne fra bestyrelsen, hvis forslaget alligevel ender med at bliver vedtaget?
”Vi stemmer i overensstemmelse med den politik, vi har lagt. Eksempelvis stemmer vi for transitionsplaner på klimaområdet, hvis de i vores optik er ambitiøse nok – ellers stemmer vi i mod, også selvom vi er i mindretal. Derved sender vi ikke bare et signal til selskaberne om, at der er aktionærer, der er uenige med bestyrelsen – vi sender også et signal til de andre investorer,” siger Ulla Benediktson.
”Det sidste er bestemt ikke uvæsentligt. Det betyder nemlig, at vi bliver synlige overfor andre investorer, der deler vores værdier, og som vi kan danne fællesskaber med. Og hvis investorsammenslutningerne er store nok, så kan det blive rigtig svært for selskaberne at ignorere vores ønsker. Så selvom det på den korte bane godt kan forekomme nyttesløst at stemme imod bestyrelsens forslag, kan det på længere sigt godt give resultater.”
Den fulde artikel kan læses her.
Claus Strue Frederiksen
