En fortælling om at beholde sit job på støttede medier

Avisforsider af Børsen, Kristeligt Dagblad og Information fotograferet torsdag den 14 marts 2018

Det er ikke til at bortforklare, at mediebranchen er meget selvoptaget, og det er givetvis en del af begrundelsen for, at lukningen af Radio24Syv har fået så meget omtale. Virksomheder lukker og nedskalerer jo ustandseligt, og i dette tilfælde får vi hele to nye radiostationer i erstatning. De bliver lige nu latterliggjort, men også de vil få deres glade lyttere. Man kan også kritisere den nu lukkede radio for, at den tilsyneladende end ikke har prøvet at få kommercielle indtægter fra de meget populære programmer. De var udviklet med stor kreativitet, men den kreativitet var totalt fraværende, når det kom til finansieringen, og i den forstand ligger man, som man har redt.

Men der er også noget meget principielt i Radio24Syvs lukning. Med den store støtte, der i dag bliver givet til medier, har staten, uanset hvordan man vender og drejer det, stor magt over mediebilledet. Den har man misbrugt til at ramme det medie, der tog sin rolle som offentlighedens vagthund mest alvorligt, såvel i sin daglige nyhedsdækning som i sine magasinprogrammer – især i flagskibet Den Korte Radioavis.

Selv om der ikke er nogen endelig dokumentation for, at lukningen er politisk motiveret, er alene de stærke indicier for, at det er sket på den måde, skadelige. På alle andre støttede medier må cheferne nu tænke, at deres forretninger og udgivelsers overlevelse afhænger af, at de taler pænt til og om politikerne.

Hvad forskellen er, kunne man mandag se hos DR, der for længst har vænnet sig til at navigere politisk. Første af to programmer under titlen De riges by satte fokus på Blackstones køb af renoveringsmodne ejendomme i hovedstaden. Så vidt så godt. Det er ganske vist gjort før (i Berlingske), men det er relevant at fortælle historien om, hvordan den gigantiske amerikanske kapitalforvalter optrådte som en elefant i en glasbutik på det danske boligmarked.

Men den sammenhæng, det bliver sat i, er ganske enkelt forkert: Det er hverken Blackstones eller andre udenlandske investorers skyld, at det er blevet svært at finde en billig bolig i København. At renovere boliger, og derefter at sætte huslejen op, er ikke en ”fidus”, som LLO-formand Claus Løjte får lov at sige, uden at få kritiske spørgsmål retur – det er en ordning, som politikerne eksplicit har ønsket, og som de for længst kunne have lukket ned for, hvis de mente, at boliger nok var blevet renoveret. Det er også langt hen ad vejen politiske beslutninger – om at der skal bygges store lejligheder, og om at grundsalg gennem By & Havn skal finansiere metroen – der har gjort nybyggeriet så dyrt.

Disse politiske beslutninger er der saglige bevæggrunde for. Men det er hverken sagligt eller hæderligt, når politikerne tørrer ansvaret af på andre, så snart negative bivirkninger viser sig. Allerede morgenen efter, at dokumentaren var sendt, kunne boligminister Kaare Dybvad på et pressemøde fortælle nærmere om det bebudede indgreb mod de grumme ejendomsselskaber. Dén timing har DR naturligvis ikke ansvar for, men en og anden i TV-byen har måske en dårlig smag i munden over, hvad man har ladet sig bruge til. Et sådant ubehag kan de så holde op mod, at de, i modsætning til kollegerne på 24Syv, får lov at beholde deres job. For de danske mediebrugere er der derimod ingen kompensation. De må se i øjnene at vi synker ned mod tilstanden i f.eks. Rusland, hvor man selv må korrigere for, at de store medier taler centralmagtens sag.

BØRSEN: LOVEN OM ALT MULIGT

Stemningen fra de mere eller mindre vaklende demokratier går igen i den klimalov, der er på vej. Børsen var torsdag bevilget et interview med Mette Frederiksen, og her fortalte hun dels, at klimahensynet er underordnet beskæftigelsen, dels at spørgsmålet om økonomisk lighed måske skal med i loven. Det er lidt spøjst, når man husker, hvor afgørende klimaet var i valgkampen for få måneder siden. Men okay, landsmoderen har sikkert et befolkningsflertal bag sig, og i sig selv er det godt, at hun kan have flere dagsordner i hovedet på en gang.

Det demokratisk betænkelige ligger et helt andet sted: Hensigtserklæringer hører hjemme i landsmøderesolutioner og nytårsforsæt – ikke i love. De sidste skal være præcise og konkrete. Nu får vi en lov, som i bedste fald ikke vil have nogen betydning. I værste fald bliver den en kafkask sag, hvor danskerne er underlagt ugennemskuelige regler. Og det bliver mildt sagt ikke bedre af, at de radikale ifølge Kristeligt Dagblad vil gøre klimaloven bindende, med budgetstraf til de ministerier, som ikke gør deres pligt. Forslaget vil formentligt være grundlovsstridigt, fordi det overfører kompetencer fra den lovgivende til den udøvende og/eller dømmende magt. Det er forstemmende at se, at magtfulde politikere ikke forstår det helt fundamentale i, hvad en stat og en centralmagt er.

Sten Thorup Kristensen

1 KOMMENTAR

  1. Efter de første lidt usikre skridt, går det efter den første uge
    allerede bedre for Radio 4.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her