ATP var allerede før kapitalfondenes køb af Nets i 2014 skeptisk over for købsprisen på knap 17 milliarder kroner. Så ATP valgte at skyde et ganske lille beløb ind som aktiekapital. Men til gengæld lånte ATP Nets 3,3 milliarder kroner til en skyhøj rente, selvom pengene kunne lånes billigere i bankerne. For Advent og Bain var det tilsyneladende ekstremt vigtigt at få ATP med i transaktionen.
”17 milliarder kroner for Nets i 2014 syntes vi var lige i overkanten”. Ordene kommer fra ATP’s afgående direktør Carsten Stendevad i dette interview med Økonomisk Ugebrev, hvor ATP’s rolle i det korte medejerskab af betalingsformidlingsselskabet Nets kortlægges. I interviewet dukker der vigtige brikker op til forståelsen af, hvorfor Nets skulle børsnoteres efter bare to års ejerskab. Og hvordan ATP endte med at tjene flere milliarder kroner, mens mange almindelige aktionærer mistede store summer, da Nets-aktien faldt kraftigt umiddelbart efter børsnoteringen.
Historien begynder den 24. marts 2014, hvor de to amerikanske kapitalfonde Bain og Adventmeddeler, at de sammen med den danske pensionsgigant ATP har købt Nets for 17 milliarder kroner af en lang række danske banker. Forud er gået en intens budkrig, idet andre kapitalfonde også har ønsket at få fingrene i Nets. I den proces er prisen budt op indtil det dansk/amerikanske konsortium vinder med et bud på 17 milliarder kroner. ATP’s ejerandel bliver på lige knap fem procent af aktiekapitalen i Nets, mens de to amerikanske fonde ejer resten af selskabet og dermed kontrollerer det fuldstændigt.
Herefter investerer både Bain og Advent 2,6 milliarder kroner i en udvidelse af egenkapitalen i Nets. ATP investerer kun 300 millioner kroner. Til gengæld låner ATP 3,3 milliarder kroner til Nets. Til hvad der skal vise sig at blive en skyhøj rente. ”Der var selvfølgelig risici forbundet med en så stor investering. Og vi vurderede, at vi ville mindske vores risiko i Nets ved at yde selskabet et lån frem for at indskyde egenkapital”, siger Carsten Stendevad til Økonomisk Ugebrev.
ATP er altså selv begyndt at blive skeptisk overfor den investering i Nets, de har foretaget sammen med de to amerikanske kapitalfonde. Og ved at yde Nets et lån frem for at indskyde egenkapital i Nets har ATP sikret sig et afkast i form af renter, før de to kapitalfonde kan realisere et afkast på deres investering i aktier i Nets.
Lånet har en løbetid på 3-8 år, hvilket er den normale tidsramme, kapitalfonde har for ejerskab af virksomheder. Men allerede i 2016 besluttes det at lade Nets børsnotere. Og da det sker, forfalder lånet til ATP til indfrielse. Selv om det indfries før tid, skal ATP have renter af milliardlånet for hele den aftalte låneperiode, og det bringer den samlede effektive rente for lånet op på hele 19 pct. bekræfter velinformerede kilder overfor Økonomisk Ugebrev.
En rente, der er mindst dobbelt så høj som den rente, der kunne have været opnået på det åbne marked, men som de to amerikanske kapitalfonde altså valgte at acceptere. I dag vil Carsten Stendevad kun sige dette om forløbet med kapitalfondene: ”Det var nogle hårde forhandlinger, vi havde med kapitalfondene”.
ATP tog sig godt betalt
Når de to amerikanske kapitalfonde valgte at acceptere så skyhøje renter på et lån fra ATP har det uden tvivl hængt sammen med, at det for amerikanerne har været afgørende, at den danske pensionsgigant var med i deres konsortium. Kun derved undgik de, at det i offentligheden kom til at fremstå som om, at nu var Dankortet blevet solgt til amerikanske kapitalfonde. ATP var det danske figenblad, kapitalfondene havde brug for til at undgå offentlig kritik. Og ATP tog sig godt betalt.
Lånets løbetid på 3-8 år indikerede også, at konsortiet havde tænkt sig at eje og udvikle Nets gennem flere år. Men allerede efter bare to år besluttes det overraskende at børsnotere Nets og sælge ud af en del af aktierne. Den beslutning havde ATP ingen indflydelse på. ”Vi havde jo kun en beskeden ejerandel i Nets og dermed ingen indflydelse på, hvornår en børsnotering skulle ske eller hvad udbudsprisen på aktierne skulle være”, siger Carsten Stendevad i dag.
Han vil dermed ikke forholde sig til motivet for at børsnotere Nets så hurtigt, som tilfældet var. I 2014 var truslen for at blive disruptet og angrebet af for eksempel MobilePay på betalingsformidling, eller andre fremstormende konkurrenter på det indbringende marked for betalingsformidling, nærmest ikke eksisterende.
Disruption blev trussel
Men i løbet af de følgende to år frem til 2016 blev det mere og mere tydeligt, at det var en reel trussel. Og spørgsmålet var, hvor godt rustet Nets var til at forsvare sig. Samtidig satte også det nye EU-direktiv PSD2 helt nye spilleregler op for området for betalingsformidling fra 2018.
Børsnoteringen i 2016 endte med at blive en stor succes. I hvert fald for ejerne, de to kapitalfonde og ATP. Udbudskursen endte på 150 kr. per aktie, hvilket gav en samlet værdi af Nets på 30 milliarder kroner. Næsten dobbelt så meget, som de to amerikanske kapitalfonde og ATP gav to år forinden.
”Når man ser tilbage, havde det været en endnu bedre forretning for ATP at investere vores 3,3 milliarder kroner i aktier i Nets i stedet for at yde det som et lån. Men vi valgte den mere sikre vej. Og det fortryder vi ikke. De to kapitalfonde var måske ikke så begejstrede for vores dyre lån. Men de endte jo med en endnu bedre forrentning
på deres investering i Nets-aktier. Så i dag er de næppe utilfredse”, siger Carsten Stendevad.
Aktionærer har grund til at være utilfredse
Til gengæld har de 42.000 nye aktionærer, der købte sig ind i Nets ved børsnoteringen, grund til at være utilfredse. For Nets-aktien er i dag under kurs 130.
”Selvfølgelig er det skuffende, når aktiekursen falder efter en børsnotering. Det er det altid. Nets har udviklet sig fantastisk og ud over alle forventninger i årene forud for børsnoteringen. Og ATP har da også selv købt aktier efter børsnoteringen. Så selv om vi dag ejer under 5 pct. af Nets, så viser det vel, at vi fortsat har tiltro til selskabet”, siger Carsten Stendevad.
Nets er ikke den eneste store danske virksomhed, som ATP har tjent milliarder på de seneste år. Også medejerskab i DONG og erhvervsbanken FIH har kastet milliarder af sig til pensionsopsparerne. Men det har også været investeringer, der har rejst stor offentlig kritik. DONG blev solgt for billigt. Og FIH blev kun reddet takket været en statslig hjælpepakke, har kritikken lydt.
Spørgsmålet er, om den danske pensionsgigant som investor har mistet noget af sit sociale engagement til fordel for et stort afkast. ”Når ATP går ind i en forretning så kæmper vi hårdt for at få et godt afkast til vores medlemmer. Og dem, vi konkurrerer med, har præcis de samme mål. Det er det, vores omdømme og eftermæle skal bedømmes på”, siger Carsten Stendevad. Han sagde for nylig jobbet som direktør for ATP op af private årsager. Han fratræder ved årets udgang og erstattes af Christian Hyldahl, der kommer fra Nordea.
Henrik Denta
