Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

First North selskabet Valuer: Panik før lukketid eller ny opstart? Tegn på kundetørke

Morten W. Langer

tirsdag 27. april 2021 kl. 14:00

Siden børsnoteringen på First North har platforms-selskabet været udsat for massiv kritik. Selskabets kommunikation har været sparsom. Men de er kommet med en ny videopræsentation, og der lægges mere vægt på beskrivelse af flere nye forretningsområder, frem for løft i basisforretningen. Og der varsles åbenhed om nye kunder, hvor man vil fortælle om alle nye kunder. Men der har ikke været melding om én eneste ny kunde de seneste fire måneder. Er der tale om panik før lukketid, eller en frisk genstart, spørger chefredaktør Morten W. Langer. 

Lad det være sagt med det samme: Valuer fik ved noteringen 100 mio. kr. i kassen, og selvom alt går galt, vil det vel stadig tage et par år at brænde alle pengene af. Så selvom selskabet næppe har mange kunder og markant stigende omkostninger, er der et finansielt råderum til et meget langt tilløb til at ramme et eller andet.

IR-rådgiveren H.C. Andersen Capital holdt forleden en videopræsentation med deltagelse af selskabets ledelse, hvorefter der tilsyneladende kun var få relevante spørgsmål til ledelsen, synes det at være vurderingen hos HCA-chef Tue Østergaard, tidligere ABG. Men selve præsentationen var da også interessant i sig selv:

Vil oplyse om kunder
For det første blev det som noget nyt oplyst af selskabets bestyrelsesformand Finn Peder Hove, at Valuer oplyser (se video 13:40) om nye kunder, både mindre og store, enten i form af pressemeddelelser på selskabets hjemmeside, eller som børsmeddelelser,  ”Hvis vi får nye kunder på, som har kurspåvirkende effekt, så vil vi med det samme meddele børsmarkedet om det. Og hvis der kommer ikke kurspåvirkende nye kunder, vil vi melde det ud på vores hjemmeside,” sagde han.

Med andre ord har Valuer siden børsnoteringen i starten af februar, altså over knap tre måneder, næppe fået en eneste ny kunde. Ifølge selskabets hjemmeside har der hverken været udsendt børsmeddelelser eller pressemeddelelser om nye kunder.

I præsentationen oplyser Valuers ledelse også, at de syv kunder, der er sat navn på i prospektet, er nuværende og tidligere kunder hos Valuer. Ifølge Finn Peder Hove har selskabet i dag syv kunder, som lægger en årlig ARR på 5 mio. kr. Han erkender, at ikke alle de syv nævnte selskabsnavne er abonnementskunder hos Valuer i dag: ”Alle kundenavnene, der er nævnt i prospektet, er enten nuværende eller tidligere fuldt betalende kunder (…) enten som transaktionskunder (ad hoc-kunder, red) eller som abonnementskunder.” 

”Vi har aktuelt syv betalende abonnementskunder,” hed det i præsentationen. Det blev ikke nærmere oplyst, hvordan det hænger sammen med omsætningen på en halv mio. kr. i det seneste regnskabsår, og om den oplyste ARR-runrate pr. kunde på 0,9 mio. kr. Og det er angiveligt disse kunder, som skal sikre de 5 mio. kr. i aktuel ARR.

I præsentationen blev der heller intet oplyst om fremdriften i salg og markedsføring eller om eventuelle gennembrud herhjemme eller på det nordiske marked. Ifølge prospektet (side 62) skulle ARR-runrate i juni 2021 være 10 mio. kr. årligt, og der skulle være 11 faste kunder. I december, altså om godt et halvt år, skulle der være 16 faste kunder og en AAR runrate på 18 mio. kr. Skal disse forventninger opfyldes, må det antages, at der snart kommer meldinger fra Valuer om nye kunder.

Ny indtægter
Hovedparten af præsentation handlede i stedet om arbejdet med flere andre nye såkaldte ”revenue streams”, som den flersidede platform kan anvendes til. I forhold til at generere indtægter blev der altså ikke sat ord på den basisforretning, som hele forretningsmodellen er baseret på, og som udgør langt hovedparten af beskrivelsen i prospektet med fokus på en ”digital and AI-driven corporate match-making proces”, der skal finde start up-emner ind­enfor egen branche til interesserede virksomheder.

Nærmest som en parentes nævnes i prospektet også andre forretningsmæssige muligheder. Men Valuers CEO Dennis Juul Poulsen anvendte al sin tid under præsentationen på at fortælle om nye forretningsmuligheder, knyttet til patentscanning, bæredygtighed, sourcing/leverandører og konsulenthuse. Det erkendes dog også, at innovation fortsat er ”det primære kundeben”.

”Gennemgangen her er for at beskrive, hvor vi i Valuer for tiden lægger vores energi. Vi tænker fremad, og vi ser ind i de nye revenue streams,” sagde Dennis Juul Poulsen.      

Det store fokus på udvikling af nye forretningsben synes derfor at fjerne fokus på at sælge basisproduktet. Ifølge TechSavvy var mellem 70 og 80 pct. af de 100 mio. fra børsnoteringen øremærket markedsføring og salg.        

Økonomisk Ugebrev har stillet følgende spørgsmål til Valuers ledelse:

  1. Hove oplyser, at I fortæller om alle nye kunder på jeres hjemmeside eller som børsmeddelelser. Der er intet oplyst om nye kunder siden start februar ved IPO’en.  Har I glemt at oplyse om nogen nye fuldt betalende kunder?
  2. I oplyser, at syv nuværende kunder sikrer den oplyste ARR på 5 mio. Hvordan passer det mest seneste oplyste halvårsomsætning på en halv mio. kr.
  3. Ifølge prospektet skal I per juni 2021 have en ARR run rate på 10 mio. kr. Altså om 1-2 måneder. Hvordan passer det med, at I ikke har oplyst om nye kunder?
  4. Poulsen oplyser, at ledelsen er “fuldt optaget” af at sikre nye revenue streams fra nye forretningsben, beskrevet i webcastet – hvordan passer det med, at I også skriver at jeres basisforretning er innovations-benet, som sælges til virksomheder – og at det er her, væksten ses komme fra, ifølge prospektet?

Finn Peder Hove svarer: “Valuer følger retningslinjerne for børsnoterede selskaber og sender selskabsmeddelelser, når vi udgiver regnskab, indgår betydende kundeaftaler, eller ved ændringer i ARR forecast, bestyrelse eller direktion.  I vores børsprospekt redegøres der bl.a. for selskabets strategi og ARR forecast. Der har ikke været nogle ændringer til prospektet siden udgivelsen, og det er stadig den samme strategi, som Valuer arbejder efter at eksekvere. Her ligger fokus på at realisere platformens potentiale indenfor corporate innovation samt afdække nye revenue streams – hvilket vil sige, at vi opdyrker nye forretningsområder for brug af platformen inden for f.eks. institutionelle investorer og patent området.”

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank