Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kan coronakrisen blive positiv for headhunterne?

Morten W. Langer

mandag 21. september 2020 kl. 15:00

Tema om Top 40 search & Selection: 2019 blev samlet set et solidt år for de 40 største firmaer inden for Search & Selection, med uændret bruttoresultat i forhold til året før. Under overfladen var der dog mange vindere og mange tabere, og 2020 tegner til at blive endnu et udskilningsår.

Efter et coronaforår med meget lav aktivitet, er der ved at komme godt gang i særligt de store internationale firmaer inden for executive search. Ikke overraskende gik stilstanden i erhvervslivet i marts-april-maj også ud over headhunterne, mens virksomhederne stadig holdt vejret for at få en afklaring på, hvordan den nye verden ville komme til at se ud efter corona.

Økonomisk Ugebrev erfarer, at for særligt de store, internationaltorienterede firmaer med hovedvægt på executive search er der for alvor ved at komme gang i hjulene. Og det er der grundlæggende flere forklaringer på:

For det første er det i store dele af erhvervslivets top, altså i de 200-300 største virksomheder, igen ved at være business as usual. Hertil kommer, at mange af de store danske virksomheder driver forretning inden for health care og fødevarer, og disse sektorer er som bekendt kørt igennem krisen stort set uden skrammer.

For det andet fortsætter internationaliseringen af de danske topledelser, både for bestyrelserne og i direktionerne. I de største virksomheder domineres både direktioner og bestyrelser i dag af udlændinge, efter at der typisk har været gennemført en international searchproces efter den ”bedste mand”, altså ikke kun en dansker.

At Mads Nipper for nylig blev udpeget som ny CEO for Ørsted, hans kvaliteter ufortalt, tillægges i branchen det forhold, at regeringen ikke har været indstillet på at betale for en international topchef, især ikke efter at regeringen i finansieringen af Arnes pensionsreform pålægger en ekstra skat på ledelseslønninger på over 10 mio. kr. årligt.

Med andre ord er de tunge opgaver i de største virksomheder, der også betaler de højeste honorarer, gået ubeskåret til de internationale firmaer. Dem er der seks af på top ti-listen, hvor de andre fire er mere specialist- og hjemmemarkedsorienterede.

For det tredje har coronakrisen i brede dele af erhvervslivet givet en anderledes opfattelse af ledelse, organisationer og anvendelse af teknologi i både intern styring og eksternt salg, herunder onlinemuligheder.

Nogle mener, at erhvervslivet under krisen på få måneder har taget et innovationsspring, som ellers ville have taget flere år. Ledelserne er simpelthen blevet tvunget ud i nye eksperimenter, og det har også åbenbaret behovet for nye kompetenceprofiler i de øverste lagt i organisationen. 

Disse erkendelser har i mange store virksomheder udløst behovet for et genbesøg i organisationsstrukturen, ledelseskompetencer og evalueringer af nuværende ledere. Alene denne opgave – en assesment – har længe været på de store firmaers spiseseddel.

Årets gennemgang af regnskabstallene for de 40 største firmaer inden for search & selection viser, at tendensen mod de store internationale firmaer fortsætter. Efter nogle svage år er Egon Zehnder tilbage på toppen med en solid vækst i bruttoresultatet på 18 pct., til 61 mio. kr. Den evige etter, Mercuri Urval, der har sin tyngde på offentlige opgaver, sivede sidste år ned af ranglisten til en placering som nummer syv, efter et fald i bruttoresultat på 21 pct.

Mercuris ledelse skriver ikke andet om 2019-resultatet, end at det er ”mindre” tilfredsstillende. Om effekterne af coronakrisen i 2020 hedder det, at ”2020 startede positivt, men konsekvenserne af COVID-19 forventes at være relativt omfattende for vores kunder og dermed for Mercuri Urval Groups salg og omsætning i løbet af året.

Da det blev klart, at COVID-19-pandemien ville have stor indflydelse på verdensøkonomien, udarbejdede direktionen flere scenarier for selskabets drift i løbet af året.

Det mest negative scenarie var baseret på et hurtigt fald i salget i anden halvdel af marts, meget lavt salg i andet og tredje kvartal efterfulgt af et gradvist opsving i fjerde kvartal og en normalisering af driften i 2021. Baseret på det mest negative scenarie blev der med kort varsel forberedt og gennemført omfattende omkostningsreduktioner.

Disse omfattede både en reduktion i antallet af konsulenter såvel som kontorlukninger og kontorflytninger samt en reduktion af omkostningerne til supportfunktioner (både lokalt og på hovedkontoret) inden for hele Mercuri Urval-koncernen. En del af dette var allerede planlagt, men blev nu implementeret meget hurtigere end planlagt.”

Ballade hos Spencer Stuart
Den store overraskelse i 2019 var Spencer Stuart, som blev etableret i Danmark i 2011, efter at tre hovedkræfter fra Heidrick & Struggles brød ud. Firmaet placerede sig flot nogle år blandt de ti største og har gennem perioden fastholdt positionen, indtil sidste år, hvor bruttoresultatet blev øget med 50 pct. Efter det oplyste var det i høj grad tilkomsten af en ny konsulent fra det belgiske kontor, nemlig Henrik Maartensson, der har løftet omsætningen på kontoret, som har 23 ansatte, men kun fem konsulenter.

Bruttoresultatet steg sidste år fra 39 mio. kr. til 58 mio. kr. Overraskende steg de samlede lønudgifter ligeså meget, fra 36 mio. kr. til 56 mio. kr., med stort set samme medarbejderstab.

Efter det oplyste har de store indtægter, som har været dedikeret partnerkredsen, skabt så store gnidninger og magtkampe, at det danske kontor har mistet to store profiler i år.

Først dette forår en af stifterne, Tobias Petri, som nu er kommet til Heidrick & Struggels, hvor det danske kontor er under ledelse af Peter Christiansen, tidligere managing partner hos Amrob. For ganske nylig kom det frem, at Spencer Stuart nu også har mistet Henrik Maartensson, hvorefter der kun er tre konsulenter tilbage, bl.a. Michael Vad, som Økonomisk Ugebrev forgæves har forsøgt at komme i kontakt med.

Med den seneste udvanding af konsulentbasen er det næppe sandsynligt, at Spencer Stuart kan holde positionen med en placering som næststørst i år, med mindre det lykkes at tiltrække nogle stærke profiler fra de andre store konsulentfirmaer.

Med tilkomsten af Petri til Heidrick & Struggles ser searc­hfirmaet ud til at have mulighed for at rykke op ad ranglisten i løbet af de næste år.  Heidrick har de seneste år holdt skansen blandt de største, og i år ligger firmaet på en femteplads, med et bruttoresultat på 49 mio. kr., men som tredjestørste blandt de internationale executive search-firmaer.

Tilbagegang hos flere
Flere af de internationale kontorer har haft et vanskeligt 2019, med tilbagegang i bruttoresultatet. Det drejer sig om Korn/Ferry, der med et bruttoresultat på 34 mio. kr. er 10.-størst, efter en tilbagegang på 12 pct. Russel Reynolds ligger lige efter med stort set samme bruttoresultat, efter en tilbagegang på 22 pct. Og endelig fortsætter Odgers Berendtson til en 14.-plads, efter et dyk i bruttoresultatet til 15 mio. kr., svarende til et fald på 22 pct., det samme som forrige år.

Foran Heidrick, på en placering som nummer fire og fem, kommer de dansk-baserede H.H. Consult og Hansen Toft. Placeringerne viser, at der er plads til specialistfirmaer, der leverer specialister til erhvervslivet herhjemme og i udlandet.

HH Consult beskæftiger og rekrutterer ingeniører, inspektører, projektledere og andet højt kvalificeret, teknisk personale i en lang række discipliner til projektjob over hele verden. Hansen Toft har kontorer i København, Århus og Kolding, og firmaet har sin tyngde i hjemmemarkeds-orienterede selskaber og ejerledede virksomheder.

MWL

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank