Mystik om FN-selskabet Waturu med børsværdi på halv mia.

First North selskabet Waturu, der arbejder med miljø-teknologi, har endnu ikke fremvist færdige produkter til salg, har ikke produktionsanlæg eller bevist, at produktet er salgbart. Virksomheden har markedsført sig på den helt store miljøklinge, og det har effekt på børsværdien, som nu er en halv mia. kr. Økonomisk Ugebrev har stillet spørgsmål til ledelsen.

For børsnoterede Waturu startede det med børsnoteringen i maj i år, hvor selskabet i en farvestrålende flot virksomhedsbeskrivelse på 98 sider kunne fortælle en hot historie om en tilsyneladende revolutionerende miljøteknologi, hvor der allerede var indgået grossistaftaler med blandt andet internationale Saint Gobain. Der blev berettet om en enestående teknologi og vist grafikker med finansielle fremskrivninger, som viste stigende omsætning fra ca. 5 mio. kr. i år til 200 mio. kr. i 2022.

Økonomisk Ugebrev har gennemgået al skriftligt materiale fra selskabet, herunder virksomhedsbeskrivelse, regnskaber og børsmeddelelser, som på overfladen ligner oplægget til en klar succeshistorie. Men hvor der er kæmpe uforklarede huller i osten, og der mangler det afgørende proof of concept i salg og markedsføring. Et uafhængigt eksperttjek af selskabets teknologi, herunder patent, viser dog, at selskabet muligvis har fat i noget, og hvis patentet ikke udfordres inden for tidsfristen, kan der godt være guld forude.

SOVS OG KARTOFLER
Økonomisk Ugebrev har stillet en stribe spørgsmål til selskabets ledelse. Spørgsmål, som vi har fået svar på, og som bekræfter, at selskabet stadig er i en tidlig udviklingsfase. Forvirringen om, hvad der er status i Waturu, bunder nok mest i, at ledelsen i den eksterne kommunikation har givet den lige lovlig meget sovs og kartofler – på den måde, at man kunne få indtryk af, at kunderne står i kø for at købe de produkter, som altså endnu ikke på hylderne. ”Vi er således kun lige begyndt at se på de mange mulige OEM eller industrielle forretningsben, som potentielt vil kunne danne baggrund for nye store værdiskabende forretningsområder,” skriver adm. direktør Toke Reedtz til Økonomisk Ugebrev.

En central del af selskabets værdiansættelse ved IPO’en var en distributionsaftale med Saint Gobain: ”Vi har indgået en aftale med Saint Gobain om distribution i Danmark og med mulighed for udrulning internationalt. Så snart produktionen er på plads, og de første batch er testet, vil vi levere til Saint Gobain. Saint Gobain er en kendt international distributør af byggemarkedsprodukter, som er til stede i mange lande verden over.” Det er uklart, hvornår det sker.

ROBOTTERNE ER ANKOMMET
Økonomisk Ugebrev har også spurgt om, hvilke forhandlere, der sælger – eller skal sælge – selskabets produkter, med produktbeskrivelser og priser. Hertil svarer Toke Reedtz: ”Hvis vi kunne og valgte at oplyse specifikt hvilke selskaber, det drejer sig om, og hvilken type produkter, ville vi potentielt risikere, at investorerne kunne reagere for voldsomt. Hvis man vil sikre sig en del af opturen, skal man være med, det er nok konklusionen.”

ØU: I skriver i jeres prospekt (side 10) at jeres produktionsfacilitet forventes at være oppe at køre midt H2 2019, altså for over en måned siden. Hvad er status på dette? Er produktionen i gang, af hvilke produkter, og hvad er kapaciteten? TR: ”Da vi ikke har oplyst yderligere, er dette ikke offentligt information. Dog kan jeg kort beskrive forløbet efter noteringen. Umiddelbart efter sommerferien fik vi leveret de første robotter, og midt i september modtog vi de sidste robotter, som skal opsættes og programmeres.” Ifølge regnskabet for 1. halvår 2019 havde I ikke nogen omsætning. Hvad er forklaringen på dette?
”Vi har netop valgt at hente kapital for at kunne opbygge en produktion og en supportfunktion, som kunne underbygge salget af vores produkter. De testløsninger og opsætninger, vi har afviklet, har været med symbolsk betaling eller uden beregning.”

Indtil videre synes kun en ting at være sikkert: I forhold til selskabets udviklingsstadie og manglende bevis for salgbarheden af dets teknologi, er børsværdien på knap en halv mia. kr. ca. 200-300 mio. kr. for høj. Når produkterne er på plads, når produktionsapparatet er på plads, og når distributørerne melder om salg, eller udviklingsprojekter på sygehuse, dambrug og vandværker viser positive resultater, så begynder det at blive interessant. Men først på det tidspunkt.

Læs hele svaret fra adm. direktør Toke Reedtz på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål her.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her