Mystik om markant voksende shortpositioner i Enochian

En eller flere store aktionærer tror nu åbenlyst på aktiekursfald i Pandoramillionæren Rene Sindlevs amerikanske biotekeventyr, Enochian, og de har investeret millioner på shortpositioner, som giver gevinst ved kursfald. Et af de store spørgsmål er, hvem der har shortet aktien. Begynder kredsen af finansfolk omkring selskabet nu at miste troen på, at de kan få pustet aktien højere op på deres historie, som fortsat er fuld af huller?

Ifølge Nasdaqs løbende statistik af shortpositioner i de børsnoterede selskabers aktier er den såkaldte short interest i Enochian nærmest eksploderet de seneste måneder. Fra udgangen af februar 2019 til medio april 2019 er antallet af shortede aktier tidoblet, fra 32.274 aktier til 313.344 aktier. Med den aktuelle omsætning svarer det til...