Ekspert: Nyt problem med skjulte overpriser på investeringsfonde

Bank mistænkes for at lægge ekstra omkostninger på ved salg af konkurrenters investeringsforeninger, så deres egne investeringsprodukter ser billigere ud i sammenligning. Det kan indeholde et stort problem for konkurrencen på markedet, siger uafhængig ekspert. En af dem er Nordea, der afviser kritikken. Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår sagen.

I forvejen er det vanskelige for private investorer at vælge de bedste investeringsforeninger. Men Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at de officielle omkostninger ofte bliver pustet kunstigt op, når en bank sælger investeringsbeviser for andre udbydere. Mindst én bank snyder dermed på vægten med de omkostninger og priser, de oplyser kunderne.

Problemet opstår, hvis kunden enten selv eller via råd fra en uafhængig rådgiver ønsker at købe andre eksterne investeringsprodukter end bankens egne. Økonomisk Ugebrev kan dokumentere, at kunder i en stribe konkrete tilfælde oplyses om alt for høje omkostninger af deres bank.

Solid overpris
Den uafhængige investeringsrådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet siger: ”Bankerne siger, det her enten beror på fejl i deres systemer, eller at kunderne efterspørger ekstra hjælp til at købe disse investeringsfonde. Men de forklaringer tror jeg ikke på. Vi har selv været ude for det her med en række af vores kunder. Vi anbefaler kunden en god og billig afdeling, som typisk kommer fra en anden udbyder. Men den ser jo ikke længere billig ud, når banken så i sidste ende lægger ekstra omkostninger ovenpå. Vi har eksempler på, at investeringsproduktet så ender med at blive tre til fire gange dyrere, end det er hos udbyderen selv.”

En af hans kunder blev rådgivet til at investere i den billige fond Sparinvest Index Bæredygtige Europa, der normalt koster 0,49 pct. i Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP). Men efter at have investeret i denne fond gennem kundens bank, Nordea, kostede fonden pludselig 1,88 pct. i ÅOP. Det er en overpris på næsten 3000 kr. for en investering på 200.000 kr.

I forvejen er det svært at finde rundt blandt de godt 800 danske investeringsfonde. Dertil skal lægges alle de udenlandske fonde. Økonomisk Ugebrev har forelagt Nordea afregningen med kunden og spurgt, hvordan det kan være, at omkostningerne pludselig går hen og bliver næsten firedoblet, når Nordea kommer til som distributør mellem kunden og Sparinvest. Her oplyser man, at de 1,88 pct. er den samlede omkostning for kundens køb og salg af aktiverne, der ikke er sammenligneligt med ÅOP.

”De samlede omkostninger i eksemplet inkluderer ind- og udtrædelsesomkostninger til fonden samt kurtage til Nordea på 0,5 pct. for både købet og salget, fordi købet er foretaget i en filial og ikke af kunden selv. Havde kunden selv foretaget købet, ville kurtagen have været 0,1 procent af henholdsvis køb og salg. Når omkostningerne i eksemplet overstiger den af Sparinvest oplyste ÅOP, kan det skyldes, at kunden har solgt sine aktiver tidligere, end hvad der har ligget til grund for beregningen af den gennemsnitlige ÅOP,” lyder det fra presseafdelingen i Nordea.

Med andre ord siger banken, at man har taget et procentpoint – altså 2000 kr.-for at hjælpe kunden med at købe og sælge fonden fra SparInvest, som kunden altså selv kunne have købt gratis via sin internetbank. Og dernæst kommer yderligere 0,4 pct. oveni til Sparinvest.

”Det er simpelthen ikke en korrekt forklaring, da vi jo foretager investeringen sammen med kunden eller på kundens vegne. Prisen er opgjort, som om kunden sælger papiret samme dag, det er købt, men kunden har papiret endnu. Nej, det her handler om bankernes indtjening, som er særdeles presset af nye muligheder for at købe billigere papirer end det, banken udbyder,” siger Karsten Engmann Jensen.