Log ind
Log ind
Finans

Ny Arne-skat rammer også kapitalfonde og fondsmæglere

Carsten Steno

fredag 26. november 2021 kl. 7:00

Det såkaldte samfundsbidrag kommer til stor overraskelse for flere brancheorganisationer også til at omfatte kapitalfondenes partnere og deres private management-selskaber og fondsmæglerselskaber. Oprindeligt var skatten kun tiltænkt bankerne. Den nye skat lægger sig i forlængelse af, hvad kapital- og venturefonde oplever som en mere aggressiv dansk beskatningstilgang, skriver fagredaktør Carsten Steno.

De nålestribede partnere i kapitalfondenes managementselskaber, der har tjent rigtig godt på de seneste års kapitalrejsninger og investeringer i kapitalfonde, må nu imødese, at de fremover kommer til at betale mere i skat af deres gevinster. Det samme må ejerne af fondsmæglerselskaber og investerings-forvaltningsselskaber.

Skatteministeriet har nemlig højest overraskende valgt en meget bred definition af de finansielle selskaber, som bliver omfattet af det særlige såkaldte ”samfundsbidrag”, som skal finansiere regeringens nye Tidlig Pension. Oprindeligt var det ventet, at det kun var selskaber, der var omfattet finanskrisens bankpakker, som skulle betale denne nye ”Arne-skat”.

Højere sats

Den brede tilgang til de brancher, der skal omfattes af samfundsbidraget, fremgår af et notat, som Skatteministeriet har gennemgået og udleveret til en række brancheforeninger. Samfundsbidraget skal tilvejebringe et merprovenu til staten på 1,3 mia. kr. Samfundsbidraget indebærer, at selskabsskatten for managementselskaber fra 2023 i praksis forhøjes fra den nuværende generelle sats på 22 pct. til 26 pct.

Det er uklart, hvor meget af provenuet ved samfundsbidraget, der skal komme fra kapitalfondenes managementselskaber og fra fondsmæglerselskaberne.

Managementselskabernes indtægter består af de gebyrer og provisionsindtægter, som opstår, når der rejses kapital til nye fonde og de løbende forvaltningsindtægter. Pengene bruges til at aflønne partnere og personale i management-selskaberne. I Axcel Management beløb disse indtægter i 2020 sig til 126 mio. kr. Med den nye skattesats vil der skulle betales ca. 12 mio.kr i skat af overskuddet.

Merprovenuet til staten er således begrænset, men alligevel vækker det irritation hos kapital- og venturefondens forening, Aktive Ejere.  ”Oprindeligt var samfundsbidraget tiltænkt som en betaling fra bankerne med den begrundelse, at bankerne fik hjælp af staten under finanskrisen. Kapitalfondene og deres managementselskaber fik ingen hjælp under finanskrisen. Derfor er der ingen logik i, at de skal yde et ekstra samfundsbidrag,” siger direktør Jonathan S.H. Nielsen.

Han peger desuden på, at øget beskatning af managementselskaberne er med til at hæmme bestræbelserne på at rejse risikovillig kapital. Bl.a. fordi danske managementselskaber med den nye beskatning stilles dårligere end udenlandske. I forvejen beskattes partnerne i managementselskaber hårdere af deres såkaldte carry, end partnere i det øvrige Europa gør det.

Carry, også kaldet carried interrest, er det afkast, som partnerne får, når afkastet til investorerne overstiger 8 pct., efter at investorernes indskudte kapital er tilbagebetalt. I så fald får partnerne ofte 20 pct. af det afkast, der ligger over 8 pct. Det er dette ”merafkast”, der i henhold til særlovgivning beskattes på linje med lønindkomst i Danmark. Dette sker ikke i andre lande.

Marianne Settnes, formand for fondsmæglerforeningen, er heller ikke glad for den nye Arne-skat.

”Jeg synes ikke, denne ekstra beskatning er rimelig. I forvejen betaler vi jo forhøjet lønsumsafgift, og vi var ikke del af bankpakkerne,” siger hun.

Også andre skatteregninger

Aktive ejere har endnu ikke regnet på, hvor meget den øgede beskatning vil påvirke managementselskaberne. Men der peges på, at tiltaget kommer i forlængelse af en mere aggressiv skattemæssig myndighedstilgang til kapitalfonde og venturefonde og deres porteføljeselskaber.

Skattestyrelsen har således for nylig af egen drift indsnævret definitionen på, hvordan den skattemæssige værdi af det såkaldte forskningsfradrag beregnes i softwareselskaber, som fylder voldsomt meget i kapitalfondes og venturefondes porteføljer.

Softwarefirmaer med underskud har hidtil fået udbetalt skatteværdien af fradraget på 130 pct. af forskningsudgifterne. Men nu kræver Skattestyrelsen i nogle tilfælde pengene betalt retur, fordi den innovation, der ligger til grund, ikke er patenteret eller på anden måde dokumenteret at være banebrydende.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Den Danske Klimaskovfond søger specialist i klima- og miljøøkonomi
Nyt job
Movia søger økonom med flair for kontrakter og projektledelse
Business Controller for International Afdeling i Røde Kors
Økonomichef til Hjemrejsestyrelsen
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Kreditkonsulent søges til Danske Andelskassers Bank A/S
Afdelingschef til Finans og Regnskab i Lyngby-Taarbæk Kommune
ARGO søger kulturbærende økonomichef
Spar Nord søger Kreditanalysekonsulent med stærk erfaring inden for erhvervsområdet
Vendor Finance Manager til Danish Agro
Vi søger endnu en produktionsmedarbejder med opgaver inden for pension og særlig indlån
Udviklingsorienteret financial controller til Vejdirektoratet
Energinet søger Seniorøkonom til Energiøer
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Økonomichef med ansvar for HR ARKEN Museum for Moderne Kunst
Gorrissen Federspiel søger Compliance Seniorkonsulent – med primært fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Mere fra ØU Finans

Seneste nyt

Aktuel artikelserie

ESG-komponenter i topchefløn

Ifølge mange store danske virksomheder spiller bæredygtighed en central rolle i deres måde at drive forretning på. Men...

Andre artikelserier

ESG-komponenter i topchefløn
Klimarapportering
Modernisering af Nationalbanken?
First North: Udfordringer & muligheder
Vækstfondens fremtidige rolle
Our articles in English

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Salg: salg@ugebrev.dk
Jobannoncer: jobannoncer@ugebrev.dk
Redaktion: redaktion@ugebrev.dk
Annonce materialer: annonce-mat@ugebrev.dk
Bogholderi: bogholderi@ugebrev.dk

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.
Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[esi iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]