Realkreditinstitutterne skjuler de reelle priser på kurssikring bag meget bløde formuleringer i lånevilkårene. Låntagerne har ikke en chance for at gennemskue de reelle priser, vurderer ekspert. Realkredit Danmark tager 100 gange mere end BRFkredit i rentemarginal på kurssikringen, viser beregning. Det kan koste ekstra 10.000 kr. ved en låneomlægning. Finanstilsynet vurderer, at realkreditten ikke behøver at oplyse deres priser på kurssikring.
Mens realkreditten har detaljerede prislister for bidragssatser for privatkunder, og prisblade, der fortæller om en lang række andre omkostninger, er informationerne for prisen på kurskontrakt meget uklare og summariske. Alle institutterne omtaler ganske vist emnet – som det ses i linket nederst i denne artikel. Men det sker på en måde, der gør, at forbrugerne reelt ikke har nogen mulighed for at se, hvem der er dyre og hvem der er billige.
Vidt forskellige priser
Reelt findes den helt store forskel på institutternes priser på den kurssikring, som langt de låntagere benytter sig af ved lånoptagelse eller omlægning. For de enkelte institutter er der altså stor forskel på, i hvilket omfang de mener, at de også skal tjene på den pengemarkedsrente, der er det ene ben i en kurskontrakt. Omkostningen ligger ud over kursskæring og faste gebyrer.
Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af institutternes priser viser, at RD har fastsat prisen på 2,63 procent, Nykredit 1,45 procent og Nordea 0,65 procent, mens BRF-kredit kun skulle tjene 0,02 procent. Cheføkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit oplyser, at instituttet slet ikke tjener på rentedelen. ”Vi placerer og låner på pengemarkedet til samme rente, og det er jo låntagernes penge, som vi altså ikke lægger en rentemarginal oven på,” siger han.
Læs også: Kurssikring: RD er 100 gange dyrere end BRFkredit
Det store problem er, at låntagerne sjældent er klar over disse forskelle. Realkreditrådgiver Rene Poulsen fra Realråd vurderer, at reel konkurrence kræver, at forbrugerne kan orientere sig om, hvad det koster at kurssikre hos de forskellige realkreditudbydere.
”Det kan forbrugeren desværre ikke i dag. Omkostningen er gemt langt væk fra offentligheden, og forbrugeren eller hans rådgiver har ikke en chance for at undersøge markedet på forhånd,” skriver Rene Poulsen i en mail til Økonomisk Ugebrev.
”Det ville være nemt for realkreditselskaberne at tydeliggøre omkostningen. Det kan de nemlig godt finde ud af, når der beregnes differencerenter. Her henviser alle til, at man benytter Nationalbankens indskudsrente plus/minus et tillæg, som fremgår af enten prislisten eller de generelle betingelser. Når det gælder kurssikring, beskriver alle, at omkostningen (eller måske indtægten) for kunden beregnes som forskellen mellem renten på obligationen og en rentesats, som ikke oplyses,” skriver Rene Poulsen.
FORBRUGEROMBUDSMANDENS OMRÅDE
Spørgsmålet er så, om udbyderne overholder reglerne. Hos Finanstilsynet oplyser kommunikationschef Søren Møller Christensen, at der ikke er særlige regler, der stiller krav om, at institutterne skal oplyse, hvordan de beregner et kurstillæg/kursfradrag. Men alligevel er der nu usikkerhed om, hvorvidt sektoren faktisk oplyser godt nok.
”Umiddelbart er der tale om et frivilligt tillægsprodukt, man kan vælge, og derfor er det som udgangspunkt ikke omfattet af oplysningskravene for boligkreditaftaler i markedsføringslovens § 19,” siger specialkonsulent Jacob Tanderup Linkis fra Forbrugerombudsmanden.
Læs også: Massivt lånerkrav om klare prisoplysninger på kurssikring
”Men realkreditinstitutter skal i markedsføringen af deres produkter også overholde det generelle vildledningsforbud i markedsføringslovens § 5 og § 6, og det indebærer blandt andet, at der ikke må vildledes om prisen eller den måde, prisen beregnes på. Særligt fremgår det af markedsføringslovens § 6, stk. 3, at når produktets art medfører, at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal den erhvervsdrivende oplyse, hvordan prisen beregnes. Umiddelbart har Forbrugerombudsmanden dog ikke grundlag for at antage, at disse regler bliver overtrådt, og det er heller ikke en problemstilling, vi har modtaget klager over,” siger Jacob Tanderup Linkis.
Hvis der kommer klager på området, kan Forbrugerombudsmanden tage sager op.
Læs hvad realkreditinstitutterne selv skriver om priserne her.