Rigmænd holder hånden under professionelle superligaklubber

Hovedparten af de større superligaklubber ejes i dag helt eller delvist af danske rigmænd, som vedvarende skyder nye penge ind. Mest velkendte eksempler er L’easy-ejeren Niels Thorborgs 92 procent ejerskab af OB og Jan Bech Andersens 54 procent ejerskab af Brøndby IF. De to klubber har over de seneste syv år til sammen fået tilført over en halv milliard kroner i frisk kapital.

OB, der ejes af selskabet Odense Sport & Event, har de seneste år udviklet sig til en rigtig dyr fornøjelse for rigmanden Niels Thorborg, som bor privat i Odense. Han har over årene skudt flere hundrede mio. kr. af sine private penge ind i klubben, som med et underskud på 40 mio. kr. sidste år blev største økonomiske katastrofe i Superligaen. Senest i marts 2019 indskød han 60 mio. kr., før det 30 mio. kr. i 2016, 35 mio. kr. i 2014 og 60 mio. kr. i 2011. Desuden fremgår det af regnskabet, at klubben har fået et ansvarligt lån på 35 mio. kr. Samlet set er der indskud på næsten en kvart mia. kroner.

Uden Jan Thorborgs fodboldinteresse og gavmildhed overfor OB siden 2006 havde klubben uden tvivl været igennem en lang periode med svære økonomiske problemer, hvor der næppe havde været råd til at holde en professionel fodboldklub med det aktuelle budget i gang.

USTABILE SPILLERSALG
Af regnskabet for OB fremgår det, at klubben også – som eksempelvis BIF – satser målrettet på udvikling af spillere og transferindtægter. Lige som Brøndby, FC Nordsjælland og FC Midtjylland har OB haft svært ved at gøre det til en stabil forretning. ”Udviklingen af fremtidens superligaspillere er fortsat et centralt område for OB, og derfor blev der også i 2018 investeret i akademiet – en tilgang, der vil fortsætte fremover (…) der er ultimo året udarbejdet en ny strategi for koncernen og dens datterselskaber,” hedder det.

Fyens.dk beskriver her grundpillerne i den nye strategi. Jan Bech Andersen ejer 54 procent af aktiekapitalen i Brøndby IF, men han kommer antageligt op på en ejerandel efter den kommende kapitaludvidelse på op mod 60-65 procent, da han ventes at måtte komme med hovedparten af de nye penge. Som bekendt har BIF de seneste tyve år været et økonomisk hul i jorden, som har krævet tilførsel af mere kapital rigtig mange gange. Senest i 2017 med ca. 20 mio. kr., i 2016 med 100 mio. kr., i 2013 med ca. 200 mio. kr. over fire runder. Samlet er indskuddet over blot fem år over 300 mio. kr.

For hovedaktionær Matthew Benham, der ejer 92 procent af FC Midtjylland, har det danske fodboldbekendtskab udviklet sig til en rigtig god forretning. Indtil sidste år har den midtjyske fodboldforretning givet årlige underskud, samlet set fra 2013 til 2017 på 90 mio. kr. Det store minus blev sidste år delvist opvejet af et overskud på 67 mio. kr. sidste år.

DE MINDRE KLUBBER
For FC Nordsjælland, der ejes fuldt ud af det engelske selskab Right To Dream Limited, herunder Robert Paul Finch med 27 procent, har der været overskud på bundlinjen de seneste tre år, med samlet 37 mio. kr. Plusserne kom efter underskud på samlet 20 mio. kr. de to foregående år. Ledelsen skriver om 2019, at ”resultatet for 2019 vil i høj grad afhænge af udviklingen i transferindtægter, som er vanskelige at forudse.”

Århusklubben AGF har to større aktionærer, der tilsammen ejer 25 procent af aktiekapitalen. Kim Larsen ejer via Nørkjær Larsen Holding ApS 14 procent af aktiekapitalen. Og Hans Vestergaard ejer via et anpartsselskab 11 procent af AGF. Klubben, der er børsnoteret, fik dette forår tilført ny kapital for 17 mio. kr., og i 2017 blev tilført 6,5 mio. kr.

En gennemgang af ejerskabet i superligaklubberne viser, at langt hovedparten af de bagvedliggende selskaber er ejet af et begrænset antal større aktionærer. Som bekendt er det også tilfældet med Parken, hvor Lars Seier for nylig overtog LD’s aktiepost. Også mindre klubber som Vendsyssel, Randers, Horsens og AaB har en stribe større aktionærer. Kun SønderjyskE er 100 procent ejet af en fond, altså uden et dominerende privat ejerskab.

Velhaverne har fået stor betydning for de fleste klubbers økonomiske overlevelse, og de udgør ikke mindst et vigtigt sikkerhedsnet, da de fleste investorer vil beskytte deres investering ved en eventuel konkurstrussel. Økonomisk Ugebrevs regnskabsgennemgang viser, at de fleste klubber har en begrænset likviditetsmæssig buffer til at imødegå svære år, eksempelvis uden transferindtægter. Se oversigt over ejerskaber på side 12.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her