Erhvervslivets arbejde med ESG handler ofte mere om historiefortælling end om realiteter. Historiefortællingen går fra ønsketænkning til bevidst fordrejning. Gør ESG-fortællingen mere skade end gavn, fordi den fejlagtigt får politikere og os andre til at tro, at de fleste store virksomheder er i fuld gang med at dreje verden i en bæredygtig retning? Kritikken rettet mod erhvervslivets arbejde med ESG synes at blive stadig mere kras og bombastisk.
Det anerkendte tidsskrift The Economist udgav denne sommer et temanummer om ESG, hvor konklusionen var en nedadvendt tommelfinger til hele tænkningen omkring ESG-baserede investeringer. ”The environmental, social and governance (ESG) approach to investment is broken” og ”ESG should be Scrapped”, skrev magasinet.
Temanummeret blev ledsaget af en leder, der opfordrer til at reducere ESG til et bogstav, E – som ikke længere skal stå for environmental men blot for emissions. Den radikale konklusion bunder i, at ESG vurderes at lide af så alvorlige problemer, at akronymet helt bør droppes.
Lønsom forurening
Skribenten peger i den forbindelse på en række velkendte problematikker, herunder at forretningsverdenen anvender ESG-begrebet til at bagatellisere eller ligefrem afvise konflikter mellem ansvarlig adfærd og profithensyn:
“It claims that good behaviour is more lucrative for firms and investors. In fact, if you can stand the stigma, it is often very profitable for a business to externalise costs, such as pollution, onto society rather than bear them directly.”
Ratingbureauernes uens bedømmelser fremhæves også i lederen. Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomheders ESG-vurderinger ikke nødvendigvis afhænger af deres adfærd, men nærmere af hvilket ratingbureau, der står bag bedømmelsen.
”The various scoring systems have gaping inconsistencies and are easily gamed. Credit ratings have a 99% correlation across rating agencies. By contrast, esg ratings tally little more than half the time. Firms can improve their esg score by selling assets to a different owner who keeps running them just as before,” skriver The Economist.
ESG har også været i myndighedernes søgelys denne sommer. Den 31. maj ransagede tysk politi kapitalforvalteren DWS’ kontorer samt selskabets hovedaktionær Deutsche Bank. Baggrunden for ransagningen var beskyldninger om greenwashing i forbindelse med ESG-investeringer. Tippet kom fra Desiree Fixler, tidligere group sustainability officer i DWS, der var blevet fyret et par måneder forinden – ifølge hende, fordi hun internt havde luftet sin bekymring over selskabets flittige brug af ESG-begrebet i forsøg på at få kapitalforvalternes investeringspraksis til at fremstå mere bæredygtig, end den i virkeligheden var.
Mere specifikt gik Desiree Fixlers bekymring på, at DWS overdrev den rolle, som grønne og sociale hensyn spillede i kapitalforvalterens investeringsuniverset. I 2020 hævdede DWS, at ESG udgjorde kernen af deres forretning – og at ESG var integreret i langt over halvdelen af de næste 6000 mia. kr. i investeringsporteføljerne.
Direktøren fyret
Den tyske kapitalforvalter forsøgte i den forbindelse at tegne et billede af sig selv som dybt engageret i den bæredygtige omstilling, men ifølge Desiree spillede ESG-hensyn reelt kun en yderst beskeden rolle i DWS’ investeringsunivers. Selvom sagen endnu ikke er afgjort, har den allerede haft konsekvenser. Kort efter ransagningen blev DWS-direktøren Asoka Wöhrman afskediget.
Sagen har ikke fået Desiree Fixler til at miste troen på, at finansverdenen kan spille en central rolle i den bæredygtige omstilling. ESG-begrebet har hun dog ikke længere meget tilovers for. I en nylig udtalelse sagde hun: “I still believe in sustainable investing, but the bureaucrats and marketers took over ESG and now it’s been diluted to a state of meaninglessness.”
En anden prominent ESG-kritiker med solid insider-viden er Tariq Fancy, der er tidligere chief investment officer for sustainable investing i BlackRock. I et indlæg i The Economist kritiserer Tariq Fancy erhvervslivets arbejde med ESG for ikke at have haft nogen nævneværdig positiv effekt – han betragter i stedet ESG-fortællingen som opium for folket, der slører behovet for skrap lovgivning på bl.a. klimaområdet.
Læs den fulde artikel i ØU Samfundsansvar.
Claus Strue Frederiksen
