Hvorfor er Alka på vej ud af superligaen? Alka stopper til sommer som sponsor for fodboldens superliga, som dermed skal have et nyt navn. Historien om navneændringen blev i vinterferien formidlet gennem et Ritzau-telegram , og her forsikrer en direktør fra Alka, at det er ”helt efter planen,” at det treårige sponsorat stopper. Men journalisten kunne nu godt lige have spurgt, om det også har noget at gøre med, at de nye ejere i Tryg ikke ser nogen grund til at promovere datterselskabets navn yderligere. I så fald kan det være en indikator for, at Trygs hensigt med opkøbet ikke har været at få et godt og billigt forsikringsselskab ind i koncernen, men tværtimod at lukke det ned i al stilhed, så man slipper for en ubehagelig konkurrent. Altså præcis det scenarie, som forbrugerne må frygte allermest.
Vestagers ry og rygte: Når vi taler om Danmark som et jantelovsland, så er det en selvkritik, der ikke er ubetinget rimelig. I nogle tilfælde er det tværtimod meget dansk at hylde dem, som fører sig frem eller skiller sig ud. Det gælder f.eks., når disse personer opnår berømmelse i den store verden. Det har konkurrencekommissæren Margrethe Vestager gjort, med sin hårde politik over for selskaber, der opnår skattefordele eller anden skattebegunstigende beskyttelse fra udvalgte værtslande. Men der er, som skatteadvokat Mette Juul fra Justitia forrige torsdag påpeger det i en kronik i Børsen flere nuancer i dette mediebillede af en dansk heltinde: De bø- der, hun udsteder, har en retssikkerhedsmæssig slagside, fordi de pågældende selskaber forinden har indgået aftaler med de pågældende stater. Så de har været i god tro. Og det er derfor svært, grænsende til umuligt, for dem at forstå, hvad der er lov og ret, når en lovformelig aftale kan blive underkendt og endda udløse hård straf. Og nej – det handler ikke kun om giganter som Google og Ikea. Også små og mellemstore selskaber bliver ramt, når Vestager underkender national lovgivning.
En overset kæmpeskandale? Novo Nordisk må tage prisen som den største danske erhvervssucces i nyere tid. Enorme værdier er skabt til aktionærerne, især ved at sælge insulin på det lukrative amerikanske marked. Så omfanget af skandalen ville være tilsvarende enorm, hvis disse værdier er skabt ved mafiametoder og kartelsamarbejde. Well, som man siger på de kanter: Sådan en historie var faktisk fremme i sidste uge, men den var ikke slået stort op. Kun Børsen havde den, og det var ikke blevet til mere end en helside med en lille henvisning på forsiden. Nu handler det også kun om anklager og søgsmål, og Novo Nordisk oplyste selv om dem i sin årsrapport. Sandsynligvis er der heller ikke mere i historien – i USA er det som bekendt hverdagens uorden at sagsøge store virksomheder, i håb om et forlig, hvor sagsøgeren får lidt penge og sagsøgte får fred. Sagsøgernes argumentation ser heller ikke overbevisende ud. Men omvendt skal man heller ikke gå fejl af, at Novo Nordisk også er i stand til at tackle hårdt, når det er sådan, et marked er. Succesen er ikke kun kommet ved at følge godt med i søndagsskolen. Derfor må man håbe, at en journalist får tid til at dykke dybere ned i sagen og tjekke, om der skulle være hold i anklagerne.
TDC-ledelsens håb: Meget hån er tilflydt TDC’s bestyrelse i de seneste uger, og det så naturligvis heller ikke kønt ud, da den først ignorerede og hemmeligholdt et opkøbstilbud, senere bastant afviste det og tilbudsgivernes planer, for så få timer senere alligevel at anbefale salget. Men man skal ikke tage det for givet, at bestyrelse og direktion er på vej ud. Der er et fortilfælde for, at en bestyrelsesformand kan vende 180 grader for at tilpasse sig nye ejere. Det er endda nyligt og involverer selve corporate governance-bølgens fanebærer på dansk jord, Lars Nørby Johansen: For et lille års tid siden protesterede han som formand højlydt mod, at staten ville begrænse Københavns Lufthavns adgang til at udbetale udbytte. I september, da australske Macquarie trak sig fra ejerkredsen, ændrede han holdning, så den matchede synspunktet hos den nye hovedaktionær, ATP. ”Hvis en ny ejerkonstellation har en anden opfattelse, så lytter vi til det. Det siger sig selv. Ejerne bestemmer. Jeg har ikke yderligere holdninger til det spørgsmål,” sagde han til Børsen. Macquarie og ATP er begge med i det konsortium, der nu vil købe TDC. Fortsættelse følger.
