Mediekoncernen JP/Politikens Hus A/S tager vand ind i den publicistiske forretning. De store dagblade kører samlet set med underskud. Men det er uklart, hvorfor det sker, og om den nye ledelse har recepten på en genrejsning. Ledelsen satser på centralisering af kommercielle funktioner, højere tempo i den digitale abonnementssatsning og nye vækstmål. Men er det den rigtige vej frem for at generobre publicistisk fremgang, spørger medieeksperten Steffen Damborg i denne kommentar.
Den publicistiske kerneforretning i Danmarks største mediekoncern, JP/Politikens Hus, udvikler sig nu faretruende kritisk. Dagbladene Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet er under betydeligt økonomisk pres, viser regnskabet for 2025.
JP/Politikens Hus offentliggør ikke særskilte regnskaber for de tre aviser eller for Finans. Men tallene for moderselskabet JP/Politikens Hus A/S peger på en markant lavere lønsomhed i de centrale dagbladsaktiviteter end i den samlede koncern. Driften i moderselskabet, som primært rummer dagblads- og forlagsaktiviteter, var i realiteten underskudsgivende i 2025.
Driftsresultatet (EBIT) faldt til minus 19 mio. kr. mod 43 mio. kr. året før, fremgår det af regnskabet (side 45). Det betyder, at overskudsgraden sidste år endte på magre minus én pct. mod plus 2,3 pct. året før, knap tre pct. i 2023 og knap fire pct. i 2022. Man aner en forklaring på, at tidligere CEO Stig Ørskov stoppede.
Overskudsgraden på minus én pct. ligger markant lavere end konkurrenter med samme eller næsten samme stordriftsfordele og styrke i mediekompetencer og markedskraft. Virksomheder som Dagbladet Børsen, Berlingske Media og nu også JFM leverer alle højere lønsomhed. Børsen på 16 pct., Berlingske fire pct. (2024-tal) og JFM på 2,5 pct.
De seneste fire år har været en glidebane for dagbladsforretningen, som nu har givet minus på bundlinjen i den basale publicistforretning. Udviklingen betyder på ingen måde, at mediekoncernen er finansielt truet: Aktiviteterne uden for moderselskabet bidrager fortsat med et solidt driftsplus, og en pengekasse på næsten to mia. kr. er også en god buffer at have i baghånden. Pengekassen bidrog sidste år med et investeringsafkast på 54 mio. kr. mod næsten 150 mio. kr. året før.
Det er i dette lys, man skal se den omfattende reorganisering, som relativt nytiltrådte adm. direktør Klaus Høeg-Hagensen har lanceret. De kommercielle funktioner samles nu på tværs af Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Annoncesalg og indholdssalg centraliseres. Beslutningskraften flyttes tættere på koncernledelsen.
Ny organisation er et svar på et gammelt problem
Officielt handler det om at øge tempo, eksekvering og udnyttelse af kompetencer. Men læser man mellem linjerne, er budskabet mere kontant: Den hidtidige model leverer ikke hurtig nok digital vækst i abonnementer. JP/Politiken – ligesom flere af de andre store spillere – offentliggør ikke digitale abonnementstal, så det er umuligt at vurdere koncernens performance. Det gør det vanskeligt at vurdere, hvor alvorlige udfordringerne er i de enkelte medier – og hvor meget den nye organisation reelt kan forventes at flytte.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi et lignende forsøg på centralisering i 2024 udløste en magtkamp mellem koncernledelsen, chefredaktørerne og ejerfondene. Dengang blev planerne bremset. Nu gennemføres de. Spørgsmålet er, om den nye organisation kan skabe den eksekveringskraft, som ledelsen efterlyser, og som skal kompensere for dagbladenes strukturelle udfordringer, der kun bliver større i en verden, hvor tekst, lyd og billeder kan genereres af kunstig intelligens til en marginalomkostning tæt på nul.
Er det den rigtige medicin, ledelsen har fremlagt?
På kort sigt sandsynligvis ja. Centraliseringen fremstår som en klassisk effektiviserings- og synergiøvelse. Hvor hvert dagblad tidligere havde egne salgsorganisationer, er annonce- og abonnementsforretningen i dag væsentligt mindre, samtidig med at investeringerne i digitale platforme, data og adtech stiger.
Derfor giver det god mening at samle salgsfunktionerne og adtech på tværs af titlerne. Hvis færre siloer og kortere kommandoveje samtidig gør organisationen mere handlekraftig og agil, kan det styrke dagbladenes kommercielle fundament på længere sigt.
Men centraliseringen løser ikke den grundlæggende udfordring. Presset på dagbladsforretningen vil fortsætte. Kunstig intelligens vil reducere produktionsomkostningerne for tekst, lyd og billeder, mens nye aktører presser både annonce- og abonnementsmarkedet. Derfor bliver kvalitets-indhold og stærke brands endnu vigtigere.
Steffen Damborg
