Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

C25 – Chr. Hansen lægger op til stigning på 10 pct.

Bruno Japp

mandag 05. december 2022 kl. 9:00

Chr. Hansen viser god form forud for fusion

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 14830,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 15025,00
Onsdagens stigning under den næsthøjeste omsætning i november var et positivt signal. Men overordnet set bevæger kursen sig sidelæns et pænt stykke under modstandslinjen ved kurs 16000.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 95,00
Ambu har næsten genvundet hele kursfaldet efter årsregnskabet med de beskedne forventninger til 2022/23. Når vi alligevel kun siger Hold, skyldes det, at kursen nu rammer loftet i kursintervallet 78-95.

Bavarian Nordic – Hold Aktuel kurs: 241,40
Bavarian Nordic har fundet støtte ved 60 dages glidende gennemsnit* i 233, men omsætningen i aktien er lav i øjeblikket. Afvent markedets beslutning om den fremtidige retning før et eventuelt køb.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 911,20
Carlsberg er i en faldende kurskanal, og aktien sluttede november med et kursfald under månedens højeste omsætning. Men der er tilsyneladende en underliggende efterspørgsel, så vi siger Hold.

Chr. Hansen – Køb Aktuel kurs: 452,60
Chr. Hansen har arbejdet sig opad med retning mod kursintervallet 450-490, og torsdag brød kursen endelig gennem bunden af intervallet. Dermed lægges op til en stigning på ca. 10 pct.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 871,60
Coloplasts seneste kursbund ramte bunden af en stigende kurskanal og samtidig bunden i kursintervallet 830-910. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi kurs 910, før et køb overvejes.

Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 128,25
Danske Bank fastholder en styrke, som målt på RSI14-skalaen** (0-100) ligger i intervallet 65-75. Det er en solid position, som kan levere en holdbar kursstigning et stykke tid endnu.

Demant – Hold Aktuel kurs: 206,40
Demant har ikke formået at bryde ud af sin faldende kurskanal, men på den anden side er kursen heller ikke faldet tilbage fra den øverste del af kanalen. Følg aktien fra sidelinjen.

DSV – Køb Aktuel kurs: 1125,00
DSV’s stigninger sker under betydeligt højere omsætning end de mellemliggende kursfald. P.t. ligger kursen i bunden af en stigende kurskanal, og det bør ses som en købsmulighed.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 215,40
FLSmidth forsøger nu at forlade kursintervallet 165-210, og et udbrud herfra vil udløse en købsanbefaling. Vi vil dog godt se kursen gå forbi kurstoppen i 221 fra august, før vi hæver anbefalingen.

Genmab – Køb Aktuel kurs: 3277,00
Genmab sætter konstant nye kursrekorder i øjeblikket, og det sker under højere omsætning end ved de mindre kursfald, som ligger mellem stigningerne. Det giver en oplagt købsanbefaling.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 180,55
GN Store Nords stigning på 0,36 pct. i torsdags skete under en meget høj omsætning, og det er bekymrende, da den beskedne stigning afslører en stærk sælgerside. Vi nøjes derfor med at sige Hold.

ISS – Hold Aktuel kurs: 155,95
ISS fortsætter sin flotte stigning, og det eneste, som holder os fra at give aktien en købsanbefaling, er, at vi forventer en snarlig nedadgående korrektion efter en næsten ubrudt stigning på over 30 pct.

Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 432,10
Jyske Bank brød ud af kursintervallet 375-415, men stigningen er standset ved samme niveau som ved aktiens stejle stigning i september. Det bliver derfor indtil videre kun til en Hold-anbefaling.

Netcompany – Hold Aktuel kurs: 346,80
Netcompany bevæger sig sidelæns omkring bunden af kursintervallet 340-430. Hvis fredagens stigning forbi den nederste grænse i dette interval fortsætter, udløser det en købsanbefaling.

Nordea – Køb Aktuel kurs: 74,81
Nordea er brudt op gennem loftet i kursintervallet 65-74, og et RSI14-niveau** mellem 60 og 70 vidner om en sund styrke i aktien. Vi forventer en fortsat stigning herfra.

Novo Nordisk B Køb Aktuel kurs: 897,00
Novo Nordisk brød i den forløbne uge op gennem modstandslinjen ved kurs 860 i tredje forsøg. Det skete tilmed under en høj omsætning. Køb ved en mindre korrektion ned mod kursniveauet 870-880.

Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 427,90
Novozymes er nået op til den linje, som kan tegnes gennem aktiens kurstoppe i 2022. Ud fra markedsstemningen og Novozymes aktuelle styrke forventer vi dog, at kursen fortsætter opad.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 542,40
Pandora forsøger nu for anden gang at passere modstandslinjen ved kurs 540. Hvis det lykkes, er næste mål kurs 670, men afvent et markant gennembrud, før et køb overvejes.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 1623,50
Rockwools 3. kvartalsregnskab standsede aktiens stigning, og kursen faldt tilbage til støttelinjen ved kurs 1560. Et fald derunder vil udløse en salgsanbefaling.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 500,00
Royal Unibrew har genvundet hele det kursfald, som blev udløst af 3. kvartalsregnskabet. Kursen stiger stadig en smule, men vi vil se mere styrke for at hæve anbefalingen til Køb.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 167,75
Tryg er tilbage ved det niveau, hvor stigningen i første halvdel af november standsede. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi kurstoppen i 172 fra august, før et køb overvejes.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 184,12
Vestas nåede loftet i kursintervallet 150-190, hvorefter stigningen gik i stå. Efter et fald mod midten af intervallet er kursen igen på vej mod loftet i 190, men først ved et gennembrud siger vi Køb.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 648,00
Ørsted leverer nogle kraftige kurssving med torsdagens stigning på 8,4 pct. som det seneste. Lidt mere overordnet bør kursen passere modstandslinjen ved kurs 695, før aktien bliver attraktiv.

Bruno Japp

* Hvad er 60 dages glidende gennemsnit?
60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de seneste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

** Hvad er RSI 14?
RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank