Danske Banks eksportbarometer viser fremgang, og det tyder på, at bunden for eksporten er nået. Den faldende tendens synes at være vendt.
Uddrag fra Danske Bank:
- For anden måned i træk steg Danske Banks eksportbarometer, og det tyder på, at bunden efterhånden er nået for de danske eksportmarkeder. Barometret steg til 48,5 fra 48,1, og selvom der således stadig er tilbagegang at spore, er den faldende tendens vendt.
- Månedens mest positive historie skal findes hos vores største samhandelspartner, Tyskland, hvis PMI-tal steg fra 42,1 til 44,1. Det er fortsat det laveste blandt vores største eksportmarkeder, men pilen synes endelig at pege den anden vej for industrisværvægteren.
- Omvendt var der yderligere tilbagegang at spore hos både Sverige og Storbritannien, hvor svensk økonomi fortsat ser svag ud, mens effekten af lageropbygningen inden Brexit-afstemningen i oktober blev trukket ud af tallene og hev de britiske PMI-tal ned.
Danske Banks eksportbarometer steg i november fra 48,1 til 48,5, og det tyder dermed på, at den faldende tendens siden starten af 2018 endelig er vendt. Eksportbarometeret indikerer fortsat, at der er tilbagegang samlet set, men bunden synes efterhånden at være nået. Når barometeret ligger under 50, indikerer det et fald i den økonomiske aktivitet på de danske eksportmarkeder. Eksportbarometeret skal ikke ses som en tillidsindikator, men giver et indblik i den helt aktuelle udvikling i den økonomiske aktivitet på vores eksportmarkeder frem til og med november.
Månedens stigning blev særligt trukket af et større hop op i de tyske PMI-tal. Tysk industri har modsat dansk industri igennem en længere periode været hårdt ramt af den globale afmatning. Dette kan i høj grad forklares med sammensætningen af industrien, hvor maskiner og biler udgør en stor andel. Salget af sådanne varer er meget afhængigt af konjunktur og virksomheders investeringsvillighed, så når der hersker store globale usikkerheder så som handelskrig og Brexit, bliver disse brancher særligt hårdt ramt. På det seneste er der dog lagt en dæmper på disse usikkerheder med mere positive udmeldinger fra det amerikansk-kinesiske forhandlingsbord samt en midlertidig pause fra Brexit-processen. Således er presset lettet en smule fra tysk industri, og det synes at vise sig i månedens tal, hvor der er meldinger om bedring på mængden af udenlandske ordrer samt i forhold til beskæftigelsen.
En anden faktor, der formentlig trækker op hos vores sydvendte naboer er, at kinesisk økonomi også viser tegn på bedring. Understøttet af finanspolitiske lempelser og bedre priser på kobber og aluminium synes kinesisk økonomi at have nået bunden, og fremgang her vil formentlig også sætte sig positivt i resten af verden. Amerikansk økonomi har på intet tidspunkt for alvor set svag ud, og dette understreges også af månedens PMI-tal, som peger mod fortsat vækst i efteråret. I Storbritannien faldt PMI-tallene også og indikerer for 7. måned i træk tilbagegang. Det ekstra fald denne måned er dog delvist trukket af et fald i lageropbygningen, som i oktober var midlertidigt forhøjet, da virksomheder købte ekstra ind i tilfældet af, at Storbritannien skulle brage ud af EU uden en aftale. Renser man for denne effekt, er faldet altså ikke lige så markant.
Samlet set ser det bedre ud på de danske eksportmarkeder. Det er særligt positivt, da det indtil videre har været ganske begrænset, hvor meget dansk eksport har været ramt af den globale opbremsning, så det at pilen nu synes at pege op igen, kunne give forhåbninger om, at Danmark slipper uden om en større opbremsning i denne omgang.
