En dansk milliardær, som er bosat Schweiz, har mistet over 10 milliarder kroner de seneste år i takt med Novos aktiekollaps. Men nu ser det ud til at gå lidt bedre, for i 2026 er formuen vokset igen
Af Ejlif Thomasen, Formueekspert Økonomisk Ugeblad
Ib Nymark Hegelund. Formueberegning 2026: 5,6 mia. kr. ( 2025: 6,1 mia. kr.)
Højt at flyve, dybt at falde, siges det. Og for den danske milliardær Ib Nymark Hegelund har nedturen været markant de seneste år.
Hans formue er skrumpet med over ti milliarder kroner.
Ib Nymark Hegemark har flere gange vakt opsigt, da han er blevet kendt som Danmarks måske mest hemmelige milliardær. Han skabte sin formue med livsværket Denmark Enzymes i Lystrup ved Aarhus. Virksomheden solgte enzymer til fødevareindustrien.
Han solgte selskabet i 2010, og siden menes det, at han har investeret en stor del af formuen i Novo-aktier. I hvert fald har hans formue i investeringsselskabet i årevis bevæget sig op og ned i takt med Novos aktiekurs.
Formueberegning:
Ib Nymark Hegelunds formue fortsætter med at være næsten direkte koblet til Novo Nordisk-aktien. Efter nye tab i investeringsselskabet IMBTECH er formuen nu beregnet til omkring 5,6 mia. kr.
Her var egenkapitalen 5,42 mia. kr. For blot to år siden var den næsten 16 mia. kr. Dermed er næsten to tredjedele af formuen forsvundet.
Det seneste regnskab viser et underskud på 2,58 mia. kr. mod et underskud på hele 7,78 mia. kr. året før.
Forklaringen er næsten udelukkende udviklingen i værdipapirerne. IMBTECH bogførte i 2025/26 et urealiseret kurstab på 3,27 mia. kr. på børsnoterede værdipapirer. Til gengæld gav en investeringsejendom en positiv værdiregulering på 17,8 mio. kr. Driften spiller altså kun en marginal rolle for det samlede resultat.
Positiv pengestrøm, men utilfredsstillende resultat
Milliardtabet er samtidig først og fremmest et papirtab. Pengestrømmen fra driften var positiv med 202 mio. kr., og likviderne steg til 263 mio. kr.
Selskabet udbetalte 159,5 mio. kr. i udbytte i året og foreslår yderligere 163,1 mio. kr. trods milliardunderskuddet. Balancen er fortsat særdeles solid med en soliditetsgrad på 89 pct. og kun beskeden bankgæld.
For det nye regnskabsår forventer ledelsen igen et positivt resultat, men understreger samtidig, at udfaldet i høj grad vil afhænge af udviklingen i selskabets primære investering.
Sammenfald med Novo
I 2023/24 steg værdien af IMBTECHs værdipapirer omkring 59 pct., mens Novo-aktien steg omkring 60 pct.
Året efter faldt de henholdsvis godt 51 og knap 52 pct., og i 2025/26 faldt IMBTECHs værdipapirer knap 37 pct. – igen næsten præcis som Novo. IMBTECHs værdipapirer nåede i april 2024 op omkring 18,2 mia. kr., før nedturen begyndte.
En beregning på baggrund af udviklingen år for år peger på, at omkring 96-99 pct. af værdipapirporteføljen kan være placeret i Novo Nordisk.
Ved regnskabsårets udgang var værdipapirerne 5,58 mia. kr. værd. Sat op mod Novo-kursen på 272,25 kr. den 30. april svarer det til omkring 20,5 mio. Novo-aktier, hvis praktisk taget hele beholdningen er Novo.
Siden er Novo-kursen steget beskedent til omkring 281 kr., hvilket er baggrunden for den aktuelle formuevurdering på cirka 5,6 mia. kr.
Læs hele artiklen på danmarksrigeste.dk
Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.
Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:
De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.
Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.
Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.
Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.
Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.
Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin
Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor
For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.
Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.
Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.
Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.
Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.
Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.









