Bliver det pengeløse digitale samfund en forbandelse eller en lyksalighed? Det spørgsmål rejser en amerikansk forsker, Martin Chorzempa, i bogen ”The Cashless Revolution”. Han mener, at Vesten må udvikle et digitalt finanssystem, der ikke bliver ligeså kontrolleret og topstyret som det kinesiske.
Martin Chorzempa, forsker på det anerkendte amerikanske Peterson Institute, har boet et par år i Kina for at forske i den pengeløse revolution, som Kina har gennemløbet siden 2004. Hans konklusion er, at kineserne er langt foran USA i det cashless og digitale finanssamfund, fordi kinesiske forretningsfolk er langt mere visionære og dristige end de amerikanske.
Trods et autoritært system har de kinesiske myndigheder givet tech- og finansselskaber som Alibaba og Tencent lov til at eksperimentere med det pengeløse samfund. Jack Ma fra Alibaba er gået langt foran alle andre. Bogens analyser, som bliver rost af en række amerikanske økonomer og finanseksperter, fortæller den kinesiske fintech-historie, der ikke begyndte med et statsinitiativ.
Grønt lys fra nationalbank
Det hele begyndte i de mest kreative virksomheder. Men staten og nationalbanken gav dem lov til at skabe konkurrerende betalingssystemer til bankerne, og det var markedskræfterne, der fandt de mest holdbare løsninger. Det viser, hvordan en stat kan springe foran andre ved at give de innovative relativt frit spil, men hvor staten har en overordnet, styrende funktion, skriver forfatteren.
Statsstyringen blev illustreret for et par år siden, da man slog hårdt ned på high-techsektoren og Alibaba, der ifølge Beijing havde tiltaget sig for megen magt.
Bogens budskab er, at det er vigtigt, at omverdenen studerer det, der sker i Kina. For en ny finansiel struktur vedrører også databeskyttelse, cybersikkerhed, finansielle risici og en statslig digital valuta. Chorzempa påpeger, at der er særdeles mange risici ved et digitalt finanssystem.
Han gennemgår i detaljer, hvad der er sket i Kina, og det skaber ikke bare forbavselse over, hvor innovative kineserne er. Det får også hårene til at rejse sig på et liberalt menneske. De store kinesiske selskaber har lavet super-apps, f.eks. Alibabas Alipay, som blev lanceret i 2004.
Det var dengang kun et betalingskort. Det har spredt sig til hele verden, men det omfatter efterhånden også langt mere end betalinger.
En super-app kan rumme alt det, som en halv snes vestlige apps kan levere, også omkring brugernes sundhed, som det blev set under coronaen, og det er fyldt med personlige data. Hvis brugeren f.eks. var coronasmittet, kunne denne ikke købe en togbillet. Betalingsfunktionen blev simpelthen blokeret.
Hvis en person var anklaget for f.eks. korruption kunne kortet blive spærret. I en provins har politiet og retssystemet forsøgt sig med en helt ny form for straf: I stedet for en fængselsstraf lukkes betalingskortet i fem år. Det rammer hårdt, når Kina næsten er blevet pengeløst.
Det er den dystre side ved det pengeløse samfund, fordi det giver en stat (og måske banker) mulighed for at styre borgernes aktiviteter langt mere systematisk og detaljeret end i dag, og det er blevet en realitet i Kina.
Super-apps kommer til vesten
Når super-apps udvikles og ejes af tech-selskaber, har de langt flere data end f.eks. Mastercard. Det rummer muligheder, men bestemt også risici, når tech-selskaber går ind i finanssektoren. Der kan opstå verdensomspændende monopoler, vi aldrig før har set, og som vil overskygge nutidens frygt for too big to fail i banksektoren.
Stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, havde planer om at lave en slags super-app eller en global digital valuta. Foreløbig er planerne lagt i skuffen. Men forfatteren er sikker på, at Zuckerberg tager idéen op igen, og det gør måske også Apple og Google med deres egne betalings-apps.
Kina har stækket selskabernes mulighed for at blive dominerende, men samtidig har staten øget sin kontrol med sektoren og dens brug af superapps. Det er den tendens, vi skal være opmærksomme på, også omkring en digital valuta, hvor Kina igen er foran resten af verden, skriver forfatteren. En kinesisk e-valuta vil også fungere som betalingssystemet Swift og bliver dermed en konkurrent til dollaren.
Hugo Gaarden
