”Never give up” og ”To quit is not an option” er udtryk, alle ledere og sportsfolk kender. Vil man opnå noget, drejer det sig om at bide tænderne sammen. Men i bogen ”Quit” slår decision-making specialisten Annie Duke til lyd for, at det i nogle tilfælde er klogere at trække sig og gå en anden og bedre vej for ikke at misbruge sine kræfter – efter undertitlens anvisning: ”The power of knowing when to walk away”, skriver journalist Hugo Gaarden i denne anmeldelse.
Det er ikke lutter følelser, når man vælger at kvitte. Det kræver også logisk tænkning. Forfatteren Annie Duke er tidligere professionel poker spiller. Hun havde tjent fire millioner dollars, da hun i 2012 lod sig pensionere fra spillet, og hun har siden arbejdet med rådgivning af unge om beslutningstagning. Annie Duke indleder bogen med beskrivelser af den typiske reaktion hos folk, der laver toppræstationer, f.eks. sportsfolk: Her er det en selvfølge at bide tænderne sammen for at nå målet. Det engelske ord ”grit” bruges ofte i den sammenhæng. Man skal have rygrad.
Men Duke skriver, at mens grit er nødvendig for at opnå det værdifulde, så er det også det, der kan få dig til at gå over grænsen, så anstrengelserne ikke længere er værdifulde.
Det er altså medicinen til både succes og undergang, og derfor ender mange anstrengelser ofte i fiasko. Mange holder for krampagtigt fast ved at forsøge at opnå et resultat, og så ser man ikke, når ens egne evner ikke rækker, eller når opgaven ganske enkelt ikke kan gennemføres.
Alt for ofte nægter vi at lytte til os selv og omgivelserne, skriver hun. Det skyldes i mange tilfælde, at vi er præget af fordomme om det at opgive. ”Nå, er du en quitter?” vil mange spørge, når en person kaster håndklædet i ringen. Hun har en knaldgod og enkel forklaring: ”Succes ligger ikke i at holde fast i tingene. Det ligger i at gøre det rigtige og så droppe alt det andet.”
Den forklaring, vil mange nok sige, er letkøbt. Ligesom når man siger, at man skal købe og sælge aktier på det rette tidspunkt. Men hendes pointe er, at sportskvinden eller forretningsmanden skal bruge kræfter på at vurdere, om det man gør, nu også er det rigtige for én selv.
Og om man så skal droppe meget af det, man egentlig gerne ville, men som ikke er afgørende for den præstation, man går efter. I den sammenhæng er det vigtigt, at man lukker øjnene for de mange følelsesladede udtryk – som at være resolut, at være vedholdende, at kæmpe hårdt – for de er nemlig indlysende.
På samme måde skal man glemme alle quitter-udtrykkene – man er en kylling, man viger tilbage.
Hun fortæller om en af verdens kvindelige topatleter, Lindse Vonn, der forklarede, hvorfor hun trak sig fra skiløb, mens det gik allerbedst: ”Jeg giver ikke op! Jeg starter blot et nyt kapitel”. Årsagen var, at hendes krop sagde STOP, og så lyttede hun til kroppen.
Flere undersøgelser viser, at mennesker har en tendens til at blive ved i alt for lang tid. Især når de konfronteres med dårlige nyheder. Derfor ender det i alt for mange tilfælde med sammenbrud – i bokseringen eller på chefkontoret. I alt for lang tid holder nogle fast i deres kamp, fordi de ikke tør ændre kurs – netop på grund af de mange stereotyper. Vi lader os drive rundt i manegen, fordi vi selv lader os styre af den almene opfattelse, som alle har – også dem, der aldrig kæmper for at opnå toppen. Det drejer sig altså om at indse, hvornår man skal noget andet, og det er en pokkers svær øvelse, mener Annie Duke.
Noget af det vigtigste er at erkende, at alle beslutninger træffes i en situation, der er usikker. Fanges bjergbestigere i en storm er der brug for kølig tænkning: Skal man risikere at dø for at nå toppen? Eller skal man skabe sikkerhed for et nyt forsøg ved at gå ned? Der er der ikke noget forgjort i at quitte og vælge en ny vej.
Hun har skrevet bogen, så den travle og stressede læser ikke nødvendigvis skal læse hele bogen. Der er korte sammendrag efter hvert kapitel. På den måde samler hun sine pointer som i enhver selvhjælpsbog.
Hvis man kæmper hårdt for noget, risikerer man at gøre en bygning til et tempelbyggeri med søjler. Vi kan overvurdere det, vi har og har opnået, og det kan hindre os i at quitte, hvor dette kunne gavne os. Livet er for kort til at bruge kræfter på aktiviteter og muligheder, der ikke længere er værdifulde.
Hugo Gaarden
