Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Tivolis nye opjustering holder ikke aktiekursen oppe

Bruno Japp

torsdag 09. november 2023 kl. 11:55

Tivolis nye opjustering holder ikke aktiekursen oppe

Tivolis 3. kvartalsregnskab indeholdt årets an­den opjustering af helårsforventningerne, hvor man nu forventer en omsætning omkring 1200 mio. kr. og et resultat før skat omkring 100 mio. kr. Men det kan næppe standse kursfaldet.

Tivolis anden opjustering i 2023 sender forvent­ningerne væsentligt højere op end den oprindelige udmelding, hvor man talte om en stagnation i om­sætningen i niveauet 1100 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 50-70 mio. kr.

  1. kvartalsregnskabet fortsætter da også i den positive tone fra halvårsregnskabet, og det er med god grund. Tivoli er nu kommet gennem den vigtige sommersæson, og man har efter årets første tre kvartaler haft en fremgang i antal besøgende på 8 pct. i forhold til samme periode i fjor.

Det øgede besøgstal er opnået trods en meget våd juli og et reduceret besøgstal fra Norge og Sve­rige pga. en svækkelse af økonomien i de to nabo­lande og den deraf følgende reducerede købekraft.

Alligevel har Tivoli alt i alt øget antallet af besø­gende, og overskuddet af sommersæsonen var det største i Tivolis historie.

Men der var stort set ikke nogen kursmæssig be­lønning fra investorerne for det gode kvartalsregn­skab og opjusteringen. Aktiekursen steg ganske vist i oktober, men det skete fra et taknemmeligt ud­gangspunkt. Efter et kursfald på 16 pct. fra april til september ramte Tivoli således årets laveste kurs i 690 den 23. september.

Stigningen herfra har kun genvundet en ret be­skeden del af de foregående måneders tab, så indtil videre ligner det blot en kortvarig modreaktion på en lang nedtrend.

Men hvorfor nu det, når det går så godt?

Først og fremmest bør nævnes, at sammenlig­ningen af besøgstallet i årets første ni måneder med samme periode i fjor ikke er helt korrekt, da man i år har haft syv ekstra åbningsdage.

Men den vigtigste forklaring ligger på det ma­kroøkonomiske plan. Som nævnt ovenfor har Ti­voli allerede oplevet negative konsekvenser af den økonomiske udvikling i Norge og Sverige, og man pointerer da også, at der stadig er usikkerhed om den makroøkonomiske udvikling, og hvordan den vil påvirke antallet af turister fra de store nabolande.

Den bekymring er Tivoli ikke alene om. Hvis vi ser lidt mere overordnet på det, så tilhører Tivoli-aktien Travel and Leisure-sektoren, og denne sek­tor er faldet 7 pct. det seneste halve år og 8 pct. det seneste kvartal. Forholdet mellem disse to tal er interessant, da det viser, at investorerne først er begyndt at indregne ændrede negative forvent­ninger til sektoren indenfor de seneste måneder.

Det forklarer den tilsyneladende uoverensstem­melse mellem en aktiekurs, som i juni-august svin­gede i intervallet 750-770, men så pludselig faldt 8 pct. samtidig med Tivolis succesfulde sommersæ­son. Investorerne lægger simpelthen mere vægt på usikkerheden om fremtiden end på de positive kortsigtede resultater.

Når det sammenholdes med, at Tivoli trods kurs­faldet og opjusteringen, stadig handles til meget høje nøgletal (Price/Earnings i dag er 66 mod 87 efter halvårsregnskabet) er aktien stadig for dyr.

Bruno Japp

Konklusion

Aktuel kurs 726,00

Kortsigtet (< 3 mdr.) Sælg

Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 565

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Tivoli - Aktuelle signaler

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank