Det er en del af den menneskelige natur, at vi først kan forholde os til forandringer, når vi har oplevet dem på egen krop. Selv store forandringer, som er nemme at forudsige, er ikke inde på lystavlen, før de faktisk er her. Denne mekanisme er måske årsagen til, at Politiken var det eneste større medie, der for alvor gjorde noget ud af de befolkningstal for 2022, som Danmarks Statistik offentliggjorde forrige uge.
Kort fortalt: 2022 blev et rekordår i henseende til indvandring og dermed også befolkningstilvækst. Alligevel er vi kommet tæt på det punkt, hvor folketallet begynder at skrumpe. Hver kvinde får nu kun i gennemsnit 1,6 barn. Under de første coronana-nedlukninger lod mange sig inspirere til familieforøgelse, men denne romantik fusede hurtigt ud igen. Dem, der har indvandrerbaggrund, får heller ikke længere flere børn end etniske danskere – tværtimod.
Politiken hæfter sig ved, at de lave fødselstal gør det endnu sværere at få fremtidens velfærdsstat til at hænge sammen, og at dén information endnu ikke er nået frem til politikerne, fordi statistikbureauets prognoser om fødselstal er ”helt på månen”, som Søren Ziebe, chef for Rigshospitalets fertilitetsafdeling, udtrykker det.
Finansministeriet anvender alligevel prognoserne i sine fremskrivninger, der bl.a. munder ud i det meget omtalte finanspolitiske råderum. Men den bøvede kommentar fra ministeriet er, at data fra Danmarks Statistik ”generelt har høj troværdighed.”
I virkeligheden er velfærdsstatens problemer med at få driftsbudgetterne til at hænge sammen, når antallet af skatteydere falder, kun en del af komplekset. Anlægsbudgetter kan til gengæld reduceres – hvorfor skal vi f.eks. bygge kunstige øer i en situation, hvor tusindvis af boliger vil stå tomme?
Mange virksomheder må også gentænke deres fremtid og f.eks. sætte endnu mere kul på automatiseringen, fordi det vil blive særdeles svært for dem at finde ledig arbejdskraft. På den positive side kan prognoser for fremtidig CO2-udledning nedjusteres.
I udlandet er det endnu mere dramatisk. I Kina er fødselsraten omkring 1,2 barn pr. kvinde, ifølge The Economist. Det svarer til, at hver generation vil være ca. 40 pct. mindre end den foregående. Blandt unge kinesere er der angiveligt normalt at se sig selv som den sidste generation. Folketallet er faldet i 2022, otte år tidligere end forudsagt. Kina vil i fremtiden, på godt og ondt, fylde mindre på det globale landkort.
I lande som Italien og Spanien er fødselshyppigheden cirka lige så lav, som den er i Kina. Man skal forestille sig, hvad det kan give anledning til om nogle årtier: På den ene side af Middelhavet er der rige lande, der hastigt tømmes. På den anden side er der en befolkning, der måske til den tid ikke vokser mere, men som vil være betydeligt større end nu, og som vil være ung og dynamisk.
Gode gamle GN
Den 8. februar meddelte GN Store Nord i en fondsbørsmeddelelse, at koncernen agter at rejse 7 mia. kr. i nye aktiekapital. Det er der ifølge Børsen investorer, der er utilfredse med. De mener, at beløbet er mere end rigeligt til at dække behovet, og der er jo ingen grund til at udvande eksisterende aktionærer mere end højest nødvendigt.
I avisen prøver selskabets næstformand Jukka Pekka Pertola at gyde olie på vandene. Han forklarer, at man nok bare har kommunikeret lidt dårligt: I virkeligheden har man hele tiden ment op til 7 mia. kr. Det kan altså også være mindre. ”Men vi har korrigeret det, når vi har været i dialog med vores investorer,” forklarer næstformanden.
Øh… nå. Med de nye oplysninger kan man konstatere, at kommunikationen ikke bare var dårlig, men decideret forkert. Det er der altså nogle investorer, der er orienteret om, mens andre ikke er det. Der er vist en fondsbørs, der må på banen her.
Samtidig kan man filosofere over, hvor stærk en virksomhedskultur er over tid. Man kan skifte samtlige medarbejdere og ledere ud, men ånden bliver i huset. Det underliggende problem i GN er opkøbet af gaming-virksomheden Steelseries for 8 mia. kr. i 2021, lige før markedet for gamingudstyr bremsede op.
Man kan være venlig og sige, at GN bare var uheldig med timingen. Det er bare som om, den slags uheld har det med at forfølge de samme virksomheder, og GN har været der før.
Modne læsere vil erindre, at koncernen for 23 år siden købte Photonetics for 8,9 mia. kr., også dengang beruset af optimisme. Kort tid efter måtte stort set det hele nedskrives, og GN Nettest, som Photonetics blev en del af, blev solgt for 1 kr. til Axcel, som endda skulle have nogle hundrede mio. kr. med som garanti for at overtage ansvaret.
Sten Thorup Kristensen
