Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
Hvis politikerne på Christiansborg i fuld alvor troede på, at de ansvarlige for minkskandalen var behørigt sanktionerede, ville de lige nu være i totalpanik over tilbagetrækningen af advarslerne til Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen og rigspolitichef Thorkild Fogde: Konsekvensen er, at der kan foregå endog meget store og åbenlyse ulovligheder i centraladministration, uden at topfolkene på nogen måde bliver stillet til ansvar for det.
Men alle ved naturligvis godt, at minksagen var en særlig situation. De involverede handlede i nogenlunde god mening, og de havde ikke personlig vinding af det. Derfor kan man lade dem slippe med den fordel, at kernen i centraladministrationen står uantastet. Skulle der en dag vise sig embedsfolk og politikere, der bryder loven, eller udnytter den groft, for at tjene penge til sig selv, står der stadig et system parat til at straffe dem.
Forløbet i afdækningen af ansvarsplaceringen hænger altså sammen med vores berømmelige tillidssamfund. Selv når vi alle har set lovbruddet på live-tv, stoler vi på, at alt nok alligevel er fint. Og med nogen ret.
Men det har nogle pudsige konsekvenser. Når folk ude i verden diskuterer, om begrebet deep state kun er tankespind for konspirationsteoretikere, eller om der også ligger en realitet i det, så send dem til Danmark. Her skal man ikke grave længere ned for at nå til den dybe stat, end at man samtidig kan anlægge et radisebed.
Medierne har i denne omgang gjort deres pligt. Både Berlingske og Politiken har glimrende afdækket, hvor absurd og forløjet tilbagetrækningen af advarslerne var. Grundlæggende har Statsministeriet fundet en meget tynd undskyldning for frede sine topfolk.
I en videre forstand er forløbet en påmindelse til medierne om, hvor specielt et land Danmark er i denne sammenhæng. Vores retssikkerhed hviler på tillid, mens den formelle del er langt under vestlig standard. Når f.eks. Israel netop har været på randen af borgerkrig, fordi regeringen ønsker at stække domstolenes mulighed for at underkende love, hører det i et dansk perspektiv med til historien, at det hele tiden har været sådan her hos os.
Vi må også være opmærksomme på, at det danske system indeholder en stor risiko. Den dag, hvor hardcore forbrydere måtte få kæmpet sig op på systemets højeste top, er der ingen til at stoppe dem. De kan beskytte hinanden.
Derfor er det også en kommunikativ genistreg, når Frihedsbrevets direktør og chefredaktør, Mads Brügger, har lavet et lille voksmuseum på Strøget, med dukker af alle de ti embedsmænd, der fik en eller anden form for sanktion efter minkkommissionens rapport.
Efter Statsministeriets pseudofrikendelse af Bertelsen og Foged tweetede Kristian Madsen, chefredaktør på A4Medier, artigt, at voksdukkerne nu kunne smeltes om til stearinlys. Men som Mads Brügger bemærker i et interview i Politiken: De udstillede kan jo under alle omstændigheder vælge at se dukkerne af dem som en hæder for deres indsats i de hektiske dage i november 2020. Hvis de virkelig selv tror på, at det er hæder, de fortjener.
Reform dumpede i første test
I Region Midtjylland har ventetiderne til kræftbehandling været alt for lange, og forholdet er skjult gennem det, man kan se som kreativ bogføring. Sagen har været omtalt i alle store medier, og tirsdag kunne DR’s tv-avis tilføje, at det samme i en eller anden grad er sket i de fire andre regioner. Nu lægger regeringen an til en omkalfatring af hele kræftbehandlingen, der også involverer bl.a. kommunerne.
Men hov – det er jo kun få uger siden, at regeringen præsenterede tankerne om en afbureaukratisering ud fra den overordnede holdning, at de lokale medarbejdere vidste bedst, så de ikke skulle hænges op på alskens centralt besluttede regler. Den holdning gik man, med fuld musik og live pressemøde, corona-style, bort fra allerede første gang, en skandalesag viste sig.
Dén detalje var der desværre ingen medier, der fangede. Hvor makaber sagen om kræftbehandlingen end er, må der jo være en grund til, at regionerne har prioriteret, som de har.
Mange af de regler, de kommunale medarbejdere arbejder under, er kommet til verden som en udløber af skandaler. På børneområdet er der f.eks. i dag et enormt bureaukrati, som i øvrigt er grænseoverskridende over for forældrene. Det skyldes Tønder- og Brønderslev-sagerne for år tilbage. Men skal man bekæmpe bureaukrati, er det nødvendigt, at man konkluderer på den slags sager lokalt – eventuelt ved at bringe domstolene i spil over for de medarbejdere, der konkret svigtede i forhold til de regler, der allerede var i kraft forinden.
Sten Thorup Kristensen
foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
