Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Mærsk: Beskæring med 10.000 ansatte kun starten

Bruno Japp

mandag 18. december 2023 kl. 11:55

Mærsk: Beskæring med 10.000 ansatte kun starten

Mærsks marked og indtjening er tæt på samme niveau som i 2019, men antallet af ansatte er 20.000 højere. Satsningen på rederi og logistik har givet en meget større organisation, der skal finansieres i et marked med markant lavere rater end ventet. Derfor er de varslede nedskæringer på 10.000 ansatte nok kun begyndelsen, skriver Morten A. Sørensen i denne analyse.

Mærsk sejler tungt lastet med personale og omkostninger ind i en gevaldig nedtur i markedet. Man kan blive nødt til at skære organisationen med væsentligt flere end de 10.000 ud af 110.000, der allerede er varslet, hvoraf 7000 allerede er stoppet. Også det varslede investeringsniveau forekommer at være optimistisk.

A.P. Møller-Mærsk har de seneste fire år øget antallet af ansatte til i dag 103.000 fra 83.000. Men forretningsvilkårene, forretningsomfanget og indtjeningen er i tredje kvartal – efter et gevaldigt boom i 2021 og 2022 – faldet tilbage under niveauet i midten af 2019.

I tredje kvartal er Mærsks underliggende EBIT-margin på 4,4 pct. (underliggende 3,7 pct.) mod 41,6 pct. i samme kvartal sidste år. I Mærsks containerrederi Ocean er omsætningen faldet 56 pct., og EBIT er blevet negativ. Hos konkurrenten Hapag-Lloyd (der stort set er et rendyrket containerrederi) er omsætningen faldet 55 pct., mens EBIT-marginen for både Liner Shipping og for hele Hapag-Lloyd i tredje kvartal stadig er pænt positiv med 5,1 pct.

En god del af forklaringen på, at Mærsk underperformer må søges i, at hele Mærsk-gruppen kan opvise en omsætning per ansat på 118.000 USD i tredje kvartal mod 278.000 USD i Hapag-Llloydkoncernen. Med 103.000 ansatte, efter 7000 allerede er væk, har A.P. Møller-Mærsk stadig 20.000 flere ansatte end i 2019.

Udsigten for fjerde kvartal er dyster: For hele 2023 venter Mærsk nu et underliggende EBIT-resultat i den lave ende af den hidtidige ramme på 3,5-5,0 mia. USD. Da EBIT i de første ni måneder var på 4,5 mia. USD, er der altså risiko for et minus på op til en milliard USD i fjerde kvartal.

I starten af 2023 var der en tro på, at fragtraterne efter 2021-22-boomet ville stabilisere sig på et noget højere niveau end før coronakrisen. Den forhåbning er bristet.

Analysehuset Drewry’s forventer et fald i containerraterne i år på 60 pct. (et fald hen over året, der for alvor vil vise sig i fjerde kvartal). Og så vil raterne falde yderligere 33 pct. i 2024. Drewry’s forudser, at de store containerrederier i år vil opnå et samlet resultat på 20 mia. USD, men næste år et netto minus på 15 mia. USD.

A.P. Møller-Mærsk har i boom-årene 2021-22 forsøgt at forberede sig til nye udsving i branchen. Integration af containertransport og logistikservices skal skabe mere udbyggede services og mere stabile kundekontakter. Som led i denne plan har Mærsk opkøbt virksomheder, og alene i 2022 kom der via de opkøbte virksomheder 14.300 nye medarbejdere ind i koncernen.

Det er i dag svært at se, hvordan denne store satsning har givet bonus. Indtjeningsevnen i Mærsk er i tredje kvartal sakket yderligere tilbage i forhold til Kühne & Nagel, DSV og Hapag-Lloyd.

Morten A. Sørensen

Konklusion

Aktuel kurs 11820

Kortsigtet (< 3 mdr.) Hold

Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 13300

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Mærsk - aktuelle signaler

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank