Kommentar: Regeringens Økonomisk redegørelse liger mest af alt et oplæg til et snarligt Folketingsvalg. Ved udgangen af august kom regeringen med den seneste BNP prognose for dansk økonomi, som siger 1,8 % i år. Det kan undre at regeringens og Finansministeriets fagøkonomer er gået med til et prognosetal, som alle godt ved nu er fuldstændig urealistisk.
Se eksempelvis Handelsbankens seneste BNP prognose på 0,8 % for 2018. Handelsbankens cheføkonom er flere gange tidligere blevet kåret som den mest træfsikre prognosemager blandt de danske institutioner og banker.
Den fremlagte Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet er det måske ikke overraskende, at regeringens BNP skøn gemmes bagerst i redegørelsen i en bilagstabel. det aktuelle skøn er fuldstændig ude af sync med, hvordan dansk økonomi har udviklet sig i årets første to kvartaler, og det er meget vanskeligt at se, hvad der skulle drive BNP væksten markant op i årets sidste kvartaler.
Finansministeriet skriver alligevel i en introduktion til redegørelsen følgende:
“Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur, der er kommet alle egne af landet til gavn.
Beskæftigelsen stiger hurtigt og har i år nået det højeste niveau nogensinde. Ledigheden
er samtidig nede på det laveste niveau i mere end ni år.
Der vurderes at være et solidt grundlag for, at fremgangen i dansk økonomi kan fortsætte
med privatforbrug og private investeringer som de væsentligste drivkræfter bag væksten.
Samtidig er der ikke tegn på opbygning af ubalancer. Familierne øger forbruget
gradvist uden at stifte uholdbar gæld, udlånsvæksten er afdæmpet, og lønvæksten er
moderat, om end stigende.
Dansk økonomis stærke ståsted vidner om, at reformer virker. Det drejer sig blandt andet
om forkortelserne af dagpengeperioden, udskydelsen af pensions- og efterlønsalderen
samt lavere skat på arbejde, herunder reduktionen af marginalskatterne, som har
øget tilskyndelsen til at deltage på arbejdsmarkedet og yde en ekstra indsats. Reformer
vil også i de kommende år øge arbejdsudbuddet.”
I regeringens redegørelse lægges meget vægt på den stigende beskæftigelse, som godt nok især er drevet frem af øget beskæftigelse inden for lavproduktive serviceerhverv. Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, på baggrund af data fra Danmarks Statistik, at væksten især er drevet af flere ansatte i restaurationbranchen, rengøring, hoteller og vikarbureauer.
