Risikoen for et større aktiemarkedsfald er steget markant siden september. Økonomisk Ugebrevs nye Aktiekrak-indikator er gået fra 37,8 til 63,8 point på en skala fra nul til 100. Især europæisk obligationsuro, stigende kreditspænd og svækkede aktietrends trækker risikoen op. Til gengæld er markedsbredden forbedret på det seneste, hvilket dæmper risikoen for et egentligt krak.
Økonomisk Ugebrevs Aktiekrak-indikator viser en stigning på 26 point siden begyndelsen af september. Indikatoren sammenfatter ti signaler fra aktie-, obligations-, kredit-, energi- og valutamarkederne. Den aktuelle score på 63,8 ligger lige under grænsen på 65 point, hvor modellen betegner markedsrisikoen som høj.
Den største forværring kommer fra europæiske statsobligationsspænd, hvor stressscoren er steget fra cirka 25 til 95 point. Bag udviklingen ligger en kraftig udvidelse af renteforskellene mellem europæiske statsobligationer og tyske Bunds. Især presset på franske statsobligationer har øget bekymringen for de offentlige finanser og risikoen for, at obligationsuro spreder sig til bankerne og aktiemarkedet.
Også amerikanske CCC-kreditobligationer sender et alvorligt advarselssignal. Kreditspændet er steget fra omkring 10,5 pct. i begyndelsen af september til 13,1 pct. den 21. oktober. Investorerne kræver altså væsentligt større kompensation for at låne penge til virksomheder med lav kreditværdighed. ØU’s kreditstressscore er steget næsten 30 point til omkring 78. Udviklingen er vigtig, fordi problemer blandt de svageste låntagere historisk kan være en tidlig indikator for bredere finansiel stress.
Aktietrenden er samtidig blevet markant svagere. ØU måler udviklingen i S&P 500 og STOXX Europe 600 med henholdsvis 60 og 40 pct. vægt. Begge markeder har vist svaghed i forhold til deres korte glidende gennemsnit, mens de lange 200-dages gennemsnit endnu ikke generelt er brudt. Aktietrendens stressscore er steget 38 point til 50.
Presset er særligt tydeligt i Nasdaq og de store AI-relaterede teknologiaktier. Stressscoren er steget 30 point til 70. Det afspejler et skifte i investorernes risikovillighed, hvor de tidligere kursvindere er kommet under pres. Faldende teknologiaktier udgør en særlig risiko, fordi selskaberne har stor vægt i de amerikanske aktieindeks.
Samtidig er obligationsvolatiliteten øget. MOVE-indekset steg kraftigt fra niveauer omkring 75 i begyndelsen af september til over 100 i oktober. Det løfter ØU’s MOVE-stressscore med 34 point til 50. Stigende obligationsvolatilitet kan gøre finansieringsvilkårene mere usikre og forstærke udsving på tværs af finansmarkederne.
Også energi og valuta bidrager til den højere risiko. Energiindikatoren er steget 17 point til 85 i takt med højere olie- og gaspriser. Dyre energiimporter kan presse virksomhedernes indtjening og fastholde inflationen på et niveau, der begrænser centralbankernes mulighed for at sænke renterne. Valutaindikatoren er samtidig steget 26 point til 70, blandt andet som følge af bevægelser i japanske yen og schweizerfranc, der kan indikere stigende efterspørgsel efter sikre valutaer.
Derimod er udviklingen i VIX og de lange amerikanske renter mindre dramatisk. VIX-stressscoren er steget 12 point til 40, mens rentestress kun er øget fire point til 40. Det indikerer, at uroen endnu ikke har udviklet sig til panik på de amerikanske finansmarkeder.
Det mest positive signal er imidlertid aktiemarkedets bredde. Her er stressscoren faldet omkring fire point siden begyndelsen af september til 55. Efter et dramatisk lavpunkt i begyndelsen af oktober er andelen af S&P 500-aktier over deres 50- og 200-dages gennemsnit steget betydeligt.
Det peger på, at investorerne ikke blot sælger aktier bredt, men i et vist omfang flytter kapital fra de store teknologiaktier til andre dele af markedet.
Samlet viser ØU-indikatoren en væsentligt højere krakrisiko end for blot halvanden måned siden. Kreditspændene, den europæiske obligationsuro og svækkede aktietrends er de vigtigste faresignaler. Men den seneste forbedring i markedsbredden og et fortsat relativt moderat VIX viser, at udviklingen endnu ikke har karakter af et generelt finansielt sammenbrud.
Metode: ØU Aktiekrak-indikator sammenvejer ti delindikatorer på en skala fra 0 til 100. De historiske scorer er foreløbige modelberegninger, hvor nogle observationer bygger på grafaflæsninger og proxies. Indikatoren er endnu ikke historisk kalibreret og angiver ikke en statistisk sandsynlighed for et aktiekrak.
