Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

Ambu straffes for skuffelse i lille division

Steen Albrechtsen

mandag 31. august 2026 kl. 11:15

Dir. AMBU, Britt Meelby Jensen, fredag den 24. februar 2023.
Dir. AMBU, Britt Meelby Jensen

Investorerne tog ikke godt imod regnskabet fra Ambu, som ellers langt henad vejen ligger indenfor konsensus. Men i en vækstaktie tiltrækker den organiske vækst sig stor opmærksomhed, og det igangværende regnskabsår har været præget af en skuffende vækst i den mindste division. Højvækstforretningen har mere eller mindre levet op til forventningerne, men dog uden at sprudle.

Ambus organiske vækst i tredjekvartalsregnskabet blev på 10,3 pct., og det var marginalt under konsensus på 10,5 pct. For helåret blev den organiske vækst nedjusteret til ca. 10 pct. mod 10-12 pct. tidligere på året, og 10-13 pct. da regnskabsåret startede.

Status efter tredje kvartal i regnskabsåret er en vækst på 8,7 pct. organisk, så implicit skal der leveres en pæn tocifret vækst i fjerde kvartal, hvis helårsforventningen på 10 pct. skal indfries. Med kun én måned tilbage af regnskabsåret, bør Ambu dog have en ganske høj visibilitet på det punkt.

På divisionsniveau var det nok engang den ”lille” division A&PM (anæstesi og patient monitorering), der skuffede. Comebacket lader på sig i særligt Anæstesiforretningen, som i tredje kvartal leverede negativ vækst på 0,4 pct.

Status efter ni måneder er minus 2 pct., mens PM-forretningen samlet er positiv med 1,4 pct., således at A&PM ligger med en organisk vækst på minus 0,3 pct. i regnskabsåret. For helåret nedjusterede Ambu forventningen til A&PM fra lav encifret til ”meget lav encifret” vækst, men dog positiv.

Hvor den lille division skuffede, så var det lidt bedre i den større Endoskopidivision, hvor Ambu både på kort og langt sigt guider minimum 15 pct. vækst.  Med 16 pct. i tredje kvartal og 14,8 pct. i de første ni måneder bør denne forventning være indenfor rækkevidde.

Margin fastholdes

På marginsiden bliver det hurtigt kompliceret at sammenligne på tværs af kvartalerne pga. valuta og ikke mindst den amerikanske told, som Ambu nu er begyndt at få tilbagebetalt.

For helåret venter Ambu stadig en margin på 12-14 pct., men tilføjer nu, at man forventer at lande i den øvre ende, fordi den oprindelige modvind på ca. 2 procentpoint fra told nu bliver lavere i takt med den successive tilbagebetaling.

Marginen er endvidere presset af vækstinvesteringer i f.eks. salgsstyrken, ligesom overflytningen af produktion fra Malaysia stadig trykker indtjeningen.

I det større billede kan der lige nu synes langt op til den langsigtede målsætning på ca. 20 pct., men med en bruttomargin omkring 60 pct. ligger der stadig skalafordele og venter fremover i takt med væksten.

Her kan vi også minde om, at den oprindelige forventning reelt var 14-16 pct., hvis man fjernede den negative toldeffekt på minus 2 pct., som altså ikke bliver helt så slem som ventet.

Til gengæld forsvinder lidt af skalaeffekten, når omsætningsvæksten kun når 10 pct. fremfor 13 pct.

Fordelingen mellem Ambus højvækstforretning (Endoskoper) og lavvækstforretning A&PM (anæstesi og patient monitorering) var i tredje kvartal på 64/36.

Fortsætter væksten med f.eks. minimum 15 pct. i Endoskoper og 4 pct. i A&PM går der ikke meget mere end to år, førend fordelingen er 70/30. Med den højere vækst i den største forretning betyder det, at Ambus samlede vækstprofil over tid helt naturligt vil stige en smule.

Shortandel i kraftigt fald

Siden midten af juli – og i særdeleshed i løbet af august – har shortandelen i Ambu været kraftigt nedadgående. Og det er nok her vi finder en vigtig faktor i aktiens stigning fra kurs 68 til 78 i ugerne forud for regnskabet.

Den seneste opgjorte andel er 5,35 pct., og det skal ses i forhold til et niveau lige under 8 pct. ved udgangen af juni. Vi skal faktisk helt tilbage til starten af december sidste år for at finde et tilsvarende niveau, og det var midt i en tre måneders periode, hvor shortandelen gik den anden vej fra 4 pct. til 7 pct.

Shortspekulanterne må altså i den grad siges at være vendt rundt i deres syn på Ambu, og det bliver interessant at følge udviklingen henover de næste par uger. Historisk har shortandelen i Ambu været meget høj, og det har i den grad smittet af på aktiens volatilitet gennem årene med store kursudsving.

Ser vi et fortsat fald ned mod de 2-3 pct., der f.eks. var bunden i gennem store dele af 2024 og 2025, er det en indikation af bedre tider for Ambu. Det er bestemt ingen garanti, men et tegn på, at shortspekulanterne i hvert fald ikke anser sandsynligheden for yderligere kursfald som høj nok til at satse på.

Som aktie og investering handler det stadig om den langsigtede vækstcase, der ligger i det stigende brug af engangsskoper. På kort sigt er der udsving fra kvartal til kvartal, og når der samtidig ikke er egentlig medvind fra det, vi tillader os at kalde Ambus lidt tunge anker på slæb, så er det svært at sende aktien meget højere.

Udsvingene i shortandelen gør sit til at påvirke aktiekursen, men samlet er der næppe ændret stort på udsigterne for Ambu. I grove træk er udsigten stadig en lav tocifret vækst de næste par år på toplinjen og en indtjening per aktie, der går fra 2 til 3 til 4 kr. over de kommende to regnskabsår.

Aktien er stadig ikke billig på traditionelle nøgletal, men handler på den langsigtede væksthistorie og de enorme markedsmuligheder, der ligger, hvis Ambu kan fastholde en førerposition på flere af de enkelte endoskopimarkeder.

Den mindskede shortandel bør være et rimeligt tegn på at man som Ambu-investor i lidt højere grad end de seneste par kvartaler kan tillade sig at kigge opad og ikke længere fokusere på risikoen for yderligere nedtur. Makro, told osv. kan naturligvis altid ændre på dette med ganske kort varsel, men det er efterhånden blevet spillets regler i disse år.

Vi fastholder det lidt optimistiske kursmål (12 mdr.) på 100 i forventningen om fortsat vækst i endoskopi og en tilbagevenden til positivt terræn for den mindre A&PM-division.

Steen Albrechtsen

SA og/eller nærtstående ejer aktier i Ambu

 

Konklusion

Aktuel kurs      70,50

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.)         Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.)  100,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Ambu 01

Ambu 02

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank