Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum havde vi næsten lagt i graven tidligere, men noget tyder på, at der er ved at komme liv i selskabet igen. Meget afhænger dog fortsat af om de sidste transaktioner falder på plads.
I AktieUgebrevet 42/2015 varslede vi en svær overlevelseskamp for Atlantic Petroleum, der stod i en umulig situation med store finansieringsforpligtelser og underskudsgivende produktion pga. den lave oliepris. Det har i den grad vist sig at holde stik, men ikke desto mindre begynder det nu at lysne. Atlantic ”defaultede” på samtlige 3 producerende felter (Chestnut, Ettrick og Blackbird), som ved den meget lave oliepris omkring 30 USD alle gav et stort underskud alene på driften. Selskabet er nu helt ude af Chestnut-feltet, mens man stadig forhandler om den endelige afvikling af engagementet i Ettrick og Blackbird.
De norske aktiviteter er også solgt, men ikke endeligt closed endnu, ligesom der pågår forhandlinger om resten af projektporteføljen, som vi dog ikke vurderer rummer de helt store værdier i den nuværende situation. Et andet aspekt efter balanceoprydningen er fremtidens drift.
Låneaftale sikrer drift og ny strategi
Atlantic har indgået en låneaftale på 8 mio. GBP med et engelsk selskab (London Oil & Gas), som sikrer driften 3 år frem, samtidig med at der bliver iværksat en ny strategi med fokus på Østeuropa og Eurasian Economic Union . Hvorvidt der er store muligheder i de nye geografiske områder, og hvorvidt Atlantic har kompetencerne til at eksekvere en ny strategi, står foreløbigt hen i det uvisse. Det er dog p.t. sekundært i forhold til, at aftalen principielt sikrer overlevelse de næste 3 år.
Den største usikkerhed på kort sigt er helt klart den manglende gennemførsel af Orlando-handlen, som betyder meget for oprydningen i Atlantic Petroleum. Ligesom tidligere er det igen Iona Energy og en finansiering, der volder problemer for Atlantic. Sidste år i november faldt Ionas restrukturering sammen i sidste øjeblik, således at man måtte gå i betalingssstandsning (”under administration”) med store negative konsekvenser for Orlando-feltets udbygning frem mod first oil i 4. kvartal 2016.
Køberen af både Atlantics og Ionas ejerandele er det private selskab Bridge Petroleum, som ikke endnu har fået en samlet finansiering på plads, der inkluderer Orlandos færdiggørelse. Fristen var 31. august, men den er ifølge branchetidsskriftet Energy Voice udskudt til 31. oktober 2016.
Atlantic slipper ud af sine forpligtelser og får et beskedent beløb upfront for Orlando (< 7 mio. DKK). Til gengæld er man berettiget til et ukendt beløb i form af omsætningsdeling, hvis feltet når i produktion, og olieprisen retter sig yderligere. Der ligger altså en mulig upside ude i fremtiden, ligesom det tidligere solgte Pegasus-felt også kan kaste lidt af sig, når/hvis det kommer i produktion hos den nye ejer.
Atlantic Petroleum-ktien har stabiliseret sig omkring kur 11, hvor den har handlet et godt stykke tid – kun afbrudt af enkelte kortvarige stigninger, når nordmændene har spekuleret for voldsomt i den illikvide dobbeltnotering på Oslo Børs.
Lånet fra London Oil & Gas har en konverteringskurs på 15 kr/aktie, hvilket vi anser som en forsigtig markedsværdiansættelse af Atlantic, idet vi skal huske på, at Atlantic har forhandlet med ryggen mod muren. Vi vurderer, at Orlando bliver solgt, da det simpelthen er for attraktivt et projekt til blot at blive skrottet. Projektets breakeven-pris ligger sandsynligvis under 40 USD/tønde, ligesom driftsomkostningerne (OPEX) ligger helt nede omkring 20-25 USD/tønde.
Bliver Orlando solgt, venter vi en tlibagevenden til kurs 15 i første omgang, svarende til en upside på mere end 30 % fra kurs 11. Officielt er egenkapitalen stadig negativ, så det er fortsat en aktie med stor, stor risiko, ligesom olieprisen både kan hjælpe eller modarbejde aktiens mulige genrejsning.
Steen Albrechtsen
