Chefredaktøren har ordet – Advarsel: Hvad holder aktiemarkedet tilbage?

Kære læser

Næsten alle forudsætninger for stigende aktiemarkeder er for tiden opfyldt: Stabil eller stigende økonomisk vækst i både USA og Europa, samt vigende inflation. Der er ingen tegn på en kommende recession, som ellers plejer at være en forudsætning for større kursfald på aktiemarkederne.

Ja, aktierne er generelt højt værdiansat. Men det synes der også for tiden at være god grund til. Men for tiden er der nogle stærke kræfter, der under overfladen holder igen på aktiemarkederne. Noget, der sikkert potentielt kan udløse større kursfald. Vi ved ikke rigtig, hvad det er.

I hvert fald er stemningen på aktiemarkedet ikke overdrevent god, og hverken det toneangivende europæiske eller det amerikanske aktiemarked synes at have kræfter til større kursfremgang. Også det forventede januarrally lader vente på sig.

Det er ikke fordi, der ikke har været betydelige kursbevægelser under overfalden. Der har de seneste uger været en voldsom sektorrotation, hvor de store investorer har trukket kapital ud af nogle sektorer for at placere den i andre sektorer.

I USA er hovedbilledet, at kapitalen er trukket ud af kommunikationsservice, finans og health care. Kapitalen er i stedet blevet placeret i industri, energi og defensivt forbrug. Det er et broget billede, hvor kapitalen typisk er trukket over mod lavere værdiansættelser.

Det er ikke lige det, man kunne forvente med de ellers gode vilkår for generelle stigninger på aktiemarkedet.

Nervøsiteten for hvad fremtiden kan bringe, ligger som en tung dyne over aktiemarkedet.

For det første ses der risiko for, at staternes pengeudpumpning og centralbankernes billige penge kan udløse øget inflation og en galoperende statsgæld i både flere europæiske lande og i USA.

Trumps pres for at få nedsat den korte centralbankrente, samtidig med at økonomien nu ser mere og mere sund ud, kan potentielt give overophedning af økonomien.

I Europa vil finanspolitiske lempelser kunne få statsgælden til at eksplodere i flere store EU-lande, med risiko for nye statsgældskrisen på lidt længere sigt. Den franske 10-årige rente er de seneste år hoppet fra 2,5 pct. til 3,5 pct. Og den amerikanske 10-årige statsrente brød fredag op gennem 4,2 pct., der ses som et afgørende pejlemærke. Altså et alvorligt advarselssignal.

For det andet er der stigende geopolitisk nervøsitet over, hvordan de tre globale statsledere, Trump, Putin og Xi, er ved at dele verden op mellem sig. Med både Venezuela, Grønland, Taiwan, Gaza/Syrien og nu måske også Iran i spil.

Det er tydeligt, at alle tre globale stormagter nu for alvor begynder at positionere sig til at ændre den globale verdensorden, med ny magtstrukturer.

I Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje har vi valgt at være næsten fuldt investeret. Men vi har nøje udvalgt vores aktier på grundlag af en stock pick-strategi, hvor vi går efter special cases.

Vi har stadig et godt mix mellem forsigtige defensive papirer, og mere cykliske papirer, som vil nyde godt af øgede investeringer i energiinfrastruktur, grøn energi, våben og sjældne metaller.

Afkastet i år i ØU’s Forsigtige Portefølje er aktuelt 7,6 pct., trukket godt frem af en stor post i Novo Nordisk, som vi dog nu er ved at sælge trinvist ud af med en gevinst på aktuelle 21 pct. Copenhagen Benchmark indeks har siden årsskiftet givet et afkast på 4,4 pct.

Selvom det generelle aktiemarked ikke er meget i bevægelse, forventer vi, at der er gode handler i de rigtige aktier i de rigtige sektorer, med fokus på lave værdiansættelser. Og så vil vi holde godt øje med renterne, som ved fortsatte stigninger kan vælte hele aktiemarkedet.

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør