Kære læser
Markederne vågnede fredag morgen til markant uro, hvor oliepriserne steg kraftigt, obligationsrenterne brød tekniske pejlemærker opad, og aktiemarkederne faldt bredt.
For første gang i lang tid dykkede den ledende amerikanske aktiefuture S&P Future 1,5 pct., og store techaktier som Nvidia og Intel faldt 5-6 pct., forstærket af høj koncentration og gearet ETF-eksponering.
Olie handler igen markant over 100 USD, lange statsrenter steg markant, og asiatiske aktier – især koreanske og japanske teknologi- og halvlederaktier – blev hårdt ramt. Uroen skyldes en kombination af skuffelse over Trump-Xi-topmødet og voksende geopolitisk risiko omkring Hormuzstrædet.
Markedet havde tilsyneladende håbet på tydelige handelsaftaler eller fremdrift, men fik i stedet mere en form for “styret sameksistens”. Det er positivt for den overordnede stabilitet, men ikke nok til at løfte risikoaktiver på kort sigt.
På Kina-fronten fremstod flere af de annoncerede fremskridt usikre. Det var uklart, hvad der sker med Nvidias H200-eksport, Boeing-aktien faldt, kinesiske internetaktier blev solgt ned. Reuters rapporterede, at kinesiske myndigheder stoppede eksportgodkendelser for hundredvis af amerikanske oksekødsproducenter kort efter topmødet.
Et vigtigt symbolsk element var Xi Jinpings henvisning til “Thukydid-fælden” – teorien om, at krig bliver sandsynlig, når en opstigende stormagt truer med at fortrænge en etableret stormagt.
Det var næppe tilfældigt sprogbrug, men en bevidst markering af, at Kina ser relationen til USA som et strukturelt stormagtsproblem, og ikke blot som en konflikt om toldsatser eller handelsvilkår. Det gav mødet en alvorligere geopolitisk undertone.
Trump reagerede efterfølgende med et opslag, hvor han forsøgte at forklare, at Xi, da han angiveligt talte om USA som en mulig nation i tilbagegang, måtte have henvist til perioden under Biden-administrationen, og ikke til USA under Trump.
Trump fremhævede i et opslag en lang række påståede succeser under sin egen administration, herunder aktiemarkedsrekorder, militære sejre, stærk økonomi, store investeringer i USA og et historisk stærkt arbejdsmarked. Det antyder dog, at den efterfølgende kommunikation snarere understregede, at Xi’s formulering havde ramt et følsomt punkt.
Den anden store drivkraft var olie og Hormuzstrædet. Trump udtalte, at USA ikke selv har brug for strædet, men holder det åbent for at hjælpe Israel, Saudi Arabien, Golf-allierede – og indirekte også Kina. USA har senest kategorisk afvist et nyt fredsoplæg fra Iran, og parterne ser ud til at stå længere fra hinanden end nogensinde.
Trumps bemærkning fik oliepriserne til at sprænge, USD til at stige, og guld til at falde. Markedet frygter nu en længerevarende forstyrrelse af energiforsyningen fra Den Persiske Golf, især fordi Iran angiveligt kræver kontrol med trafikken gennem strædet som del af en fredsaftale.
Samlet blev markedet ramt af en dobbelt negativ effekt: færre konkrete resultater fra Kina-forhandlingerne end ventet og øget usikkerhed om en mulig eskalation med Iran.
Presses USA til yderligere eskalation?
Det centrale spørgsmål er nu, om USA vil føle sig presset til yderligere eskalation – enten over for Kina eller Iran. Investorerne går derfor nervøst ind i næste uge.
Især fordi optionsudløb kan fjerne noget af den stabiliserende “gamma”-effekt og dermed gøre markederne mere bevægelige i begge retninger.
Grundlæggende synes markedet pludselig at have genopdaget, at der findes andre risici end den hidtidige AI- og halvlederoptimisme. Den amerikanske 30-årige statsrente er steget til omkring 5,10 pct. Altså over det kritiske 5 pct. mærke, og den britiske 30-årige rente er nået 5,82 pct., det højeste niveau siden 1982.
De højere renter kan meget vel blive den udløsende faktor, som starter en ny længere nedtur efter længere tids stor optimisme, baseret på AI-revolutionen og tro på en hurtig løsning i Iran.
Meget tyder på, at markedet nu vil se en anden, måske mere realistisk, vej.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
