De finansielle målsætninger, som store danske selskaber offentliggør, bliver stadig mere ens, om end der fortsat er betydelige forskelle.

For udenforstående er det fortsat ikke altid enkelt at vurdere de store virksomheders økonomiske ambitioner.
Der er stadig en hel del store danske børsnoterede virksomheder, hvor investorerne kun kan danne sig et tåget indtryk af ledelsens langsigtede forventninger og ambitioner. Men stadig flere bliver langt mere konkrete. Det er de ikke mindst blevet i de planer, der er præsenteret i 2015 og 2016, og som er fremgået af de seneste årsrapporter. Det er især gennem virksomhedernes finansielle målsætninger, at investorerne kan danne sig et billede af ”den optimale” virksomhed, som ledelsen arbejder på at skabe.

Udviklingen skaber langsomt en konsensus blandt de største børsnoterede selskaber om, hvordan de skal præsentere deres finansielle strategier: Den del af de overordnede strategier, der specifikt vedrører finansielle målsætninger. Årsrapporterne viser imidlertid, at der stadig er kvalitetsforskelle mellem de store virksomheder, som groft kan deles ind i tre grupper:

De bedste
De bedste offentliggør klart og åbent i deres årsrapporter konkrete mål for en hel stribe parametre. De meddeler typisk målsætninger for vækstrate, driftsmargin, cash flow, afkast af kapitalen, målt typisk målt som ROCE eller ROIC, finansiel gearing, soliditet og udbyttepolitik.

Til de virksomheder, der offentliggør mål for adskillige af disse parametre, hører FLSmidth, DONG Energy, DSV, Novozymes, og GN Store Nord. Hvis et selskab kun vil offentliggøre et par langsigtede målsætninger, er konkrete mål for omsætningen og målsætningen for EBIT-marginen særligt nyttige. Med offentliggørelsen af netop disse målsætninger slipper Coloplast og Ambu også ind i gruppen af de bedste.

De næstbedste
De næstbedste er noget mindre konkrete i deres udmeldinger. Vækstmål, der for eksempel indebærer, at en virksomhed skal vokse ”hurtigere end markedet” på mellemlangt sigt og levere en ”best in class”-EBIT-margin og præstere et dobbeltcifret ROIC (alle mål fra Vestas) er udbredte og i nogen grad nyttige, selv om de ikke er så konkrete. Det samme gælder SimCorps langsigtede mål om at skabe ”dobbeltcifret årlig omsætningsvækst og at øge marginerne fra år til år”. Lundbeck er blandt de ”bedste i gruppen af næstbedste” med konkrete målsætninger om at nå en EBIT-margin på 25 procent og en ROIC på 25 procent. Men der mangler indikationer af den fremtidige omsætning, som man kan udregne EBIT ud fra.
Plads til forbedringer
Så er der gruppen af virksomheder med plads til forbedring. A.P. Møller-Mærsks nye strategi har i første omgang medført, at koncernen offentliggør færre konkrete målsætninger: I den nye transportog logistikorganisation skal ROIC holde et gennemsnit på 8,5 procent over en cyklus, mens der ikke er konkrete signaler om forventet vækst. Hvad der skal komme ud af den kommende frasplitning af olieaktiviteterne står hen i det uvisse, men det kan måske ikke være anderledes for et selskab midt i så stor en transformation.

Carlsberg forekommer ret ukonkret med målsætningen om ”organisk vækst i driftsresultatet og forbedret ROIC”. Det samme gælder TDC med de to mål, der skal opfyldes frem til 2018: At ”levere den bedste kundetilfredshed i branchen og generere den bedste pengestrøm.”

F.eks. ISS, Rockwool og William Demant Holding holder sig i årsrapporterne endnu mere tilbage med langsigtede konkrete vækst- eller indtjeningsmål. Det kan undre, at f.eks. FLSmidth, der arbejder med stærkt svingende markeder og ordreindgang, tør være langt mere konkret med sine målsætninger end Carlsberg og ISS, der begge har en ganske stabil omsætning.

Mens der er stor forskel på, hvad virksomhederne offentliggør om ambitionerne på langt sigt for omsætning, indtjening og kapitalafkast, er der i de seneste år sket en stærk forbedring for stort set alle på to punkter: Oplysninger om målsætninger for kapitalstruktur og udbytte-/tilbagekøbspolitik. Konkret information om den mellemlange og lange målsætning for gælden i forhold til EBITDA-driftsindtjeningen er åbenbart blevet et afgørende krav fra kreditorer og ratingbureauer. Og det er blevet endnu vigtigere i takt med, at flere virksomheder forsøger sig på markedet for virksomhedsobligationer. Netop gælds-/indtjeningsforholdet tjener også ofte som grundlag for målsætninger om, hvor stor en del af overskuddet, der kan blive udbetalt som udbytte eller brugt til tilbagekøb af aktier.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen