I sidste uge konstaterede vi, at analytikerne nedjusterede deres estimater for bankernes indtjening (Earnings Per Share) de næste tolv måneder. Bankerne ligger stadig i bunden af forventningerne, men til gengæld hæver analytikerne estimaterne for Health Care.
Ugens største fremgang i analytikerestimaterne for de næste tolv måneders EPS står Vestas for, men de næste fire pladser på listen over mest hævede estimater er mere interessante. De besættes nemlig af de fire Health Care-selskaber Ambu, Genmab, Novo Nordisk og GN Store Nord, som får løftet deres EPS-estimater 6-13 pct.
Det ser altså ud til, at analytikernes holdning til denne sektor er ved at blive mere optimistisk.
Men inden, man begynder at købe Health Careaktier, bør man bemærke, at to andre Health Careselskaber, Zealand Pharma og Bavarian Nordic, står for to af ugens fire største reduktioner i forventet EPS de næste tolv måneder.
Snarere end en generel optimisme omkring Health Care ser der altså ud til at være et øget fokus på udvalgte selskaber indenfor sektoren.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






