Analytikerestimaterne er stabiliseret hen over sommeren, og trods stigende uro i Mellemøsten er analytikerforventningerne til Torm reduceret med 5 pct. de seneste fire uger.
De to øverste pladser i tabellen indtages stadig af A.P. Møller-Mærsk og Zealand Pharma, men ændringen over de seneste fire uger er mindre end før sommerferien. Det indikerer, at disse to aktier er kommet tættere på ligevægt mellem estimaterne og de bagvedliggende faktuelle forhold.
Det samme gælder for de to eneste aktier, hvor analytikerestimaterne før sommerferien var steget med en tocifret procent. Nemlig Novonesis og Vestas Wind Systems.
Disse to aktier ligger stadig i den øverste halvdel af listen over ændrede analytikerestimater, men ændringen er faldet til henholdsvis 3,0 og 2,2 pct. mod henholdsvis 12,7 og 12,0 pct. før ferien.
I den anden ende af tabellen er Torm faldet ned på sidstepladsen med en nedjustering af analytikerforventningerne hen over sommeren på 5 pct.
Torm blev oprindeligt løftet af stigende uro i Mellemøsten, og den er ikke blevet mindre siden. Men det er tilsyneladende indregnet i forventningerne.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






