Del artiklen:

17 af 24 Large Cap-selskaber investerede sidste år for mere, end de afskrev. De ekspanderede altså deres kapitalapparat yderligere, men mest i udlandet.

Økonomisk Ugebrev kortlægning viser, at DSV, Chr. Hansen, GN Store Nord satsede optimistisk og offensivt på fremtidig vækst i 2016.

Transportkoncernen DSV blev takket være købet af amerikanske UTi den store danske børsnoterede virksomhed, der i 2016 via massive investeringer satsede hårdest på fremtiden.

Det fremgår af en oversigt over, hvor offensivt de danske Large Cap-selskabet investerede sidste år. Oversigten bygger på en opgørelse af virksomhedernes samlede nettoinvesteringer i aktiver og virksomhedskøb i løbet af året, målt som andel af deres af- og nedskrivninger. På den måde har vi udregnet en ”investeringsprocent” for hver af de
24 store selskaber, der har udsendt årsregnskab til og med den 24. februar.

Novo Nordisk satser stadig hårdt
I princippet skal en virksomhed, der ønsker at holde sit produktionsapparat og indtjeningsgrundlag intakt, netto investere mindst lige så meget i nye aktiver og i virksomhedskøb, som den af- og nedskriver.

DSV har i 2016 ifølge sin pengestrømsopgørelse investeret 5,2 mia. kr, hvad der svarer til hele 674 procent af af- og nedskrivningerne. I alt har 17 af de
24 selskaber en investeringsprocent på mere end
100, og har dermed satset offensivt på fremtiden. Men 7 af selskaberne har altså investeret mindre, end de har af- og nedskrevet og har dermed i 2016 forholdt sig mere defensivt til fremtiden.

Novo Nordisk udmærker sig i gruppen af de mest offensive ved at satse hårdt på organisk vækst med en investering i materielle og immaterielle aktiver på 8,3 mia. kr, eller 29 procent mere end året før, hvor nettoinvesteringen også blev trukket ned af frasalget af NNIT, der jo var en slags ”negativ” investering. Trods de seneste nedjusteringer regner koncernen med at investere omkring 10 mia. kr. i faste anlægsaktiver i 2017.

Når DSV, Chr. Hansen, NKT og GN Store Nord også kravler højt op på listen over de mest offensive virksomheder, er det derimod især takket være virksomhedskøb. Chr. Hansen overtog sidste år amerikanske NPC/Guardian, mens NKT Photonics overtog selskabet Fianium, og GN købte amerikanske Audigy. NKT’s aftale om det store køb af kabelaktiviteter fra ABB er endnu ikke gennemført og viser sig derfor ikke i NKT’s pengestrømme for 2016.
Netop NKT udgør med sine betydelige satsninger en undtagelse fra andre virksomheder, der kæmper med træge markeder i modne brancher. Koncernen satser på opkøb, hvor Carlsberg, TDC og FLSmidth & Co. er blevet meget defensive med lave investeringer og med et fremtidigt omsætnings- og indtjeningsgrundlag, der derudover, alt andet lige, bliver mindre på grund af betydelige nettofrasalg af virksomheder. I selskaber som disse tales der gerne om ”investeringsdisciplin”, der kan sikre den frie pengestrøm (pengestrømmen fra driften minus pengestrøm fra investeringer) trods stagnerende omsætning og indtjening.

A.P. Møller-Mærsk har været tilbageholdende i 2016. Selv når man korrigerer for den indskrænkning af aktiverne, der fandt sted med salget af 20 procent af det associerede selskab Danske Bank i 2015, faldt investeringsniveauet i den store shipping- og oliekoncern betydeligt fra 2015 til 2016. Alligevel opretholder Mærsk-gruppen uden vanskeligheder sin position som dansk erhvervslivs absolut største investor med et nettokøb af aktiver og virksomheder for 4573 mio. dollar i 2016.

Frasalg trækker ned i DONG
Den næststørste investor i denne gruppe af selskaber er DONG Energy. Koncernen har købt materielle og immaterielle aktiver for 15 mia. kr. i 2016, mod 12,7 mia. kr. året før. Her trækkes nettoinvesteringerne i vores måling alligevel ned af dels virksomhedssalg som afhændelsen af Energinet Danmark i 2016, men også af løbende frasalg af produktionsaktiver i form af andele af vindmølleparker, som simpelthen er en vigtig del af koncernens forretningsmodel.

Ved vurderingen af det lave investeringsniveau i 2016 i visse virksomheder (og det meget høje niveau i andre) kan man da også tage i betragtning, at pengestrømme til investeringer kan svinge en del fra år til år. Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk har i tidligere år investeret betydelige beløb, som de nu kan ”tære” på. Udsvingene kan være særligt store, ikke mindst i virksomheder der ofte køber og sælger virksomheder eller store aktiver, hvilket her også viser sig i tallene for f.eks. DFDS og Genmab.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

Del artiklen: