Udsigten til, at centralbankerne begynder at nedsætte de korte renter, har senest fået analytikerne til at opjustere deres estimater for det kommende års overskud på en stribe investeringstunge selskaber.
I de tværgående dataanalyser i denne udgave fremgår det, at analytikerne på det seneste har opjusteret overskudsestimaterne for blandt andet Vestas og FLSmidth. Overraskende er de to aktier også nogle af dem, der den seneste uge er blevet sat mest ned i aktiekurs.
Udviklingen afspejler den forvirring, som for tiden præger aktiemarkedet. For der er også fortsat nervøsitet for, at inflationen igen er på vej op, drevet af højere lønninger særligt i serviceindustrien. Og det trækker den modsatte vej.
Indtil videre hælder vi til, at centralbankerne faktisk nedsætter renterne et par gange i år, måske mere. Og det er også det, markedet forventer lige nu: Både de korte og de lange renter er nemlig begyndt at pege entydigt nedad.
Fortsætter dette billede med at gælde, vil vi se en sektorrotation over mod industri, transport, cyklisk forbrug og real estate. Det kan dog godt blive meget tøvende, fordi der fortsat er stor nervøsitet for nyt inflationspres.
I Porteføljen har vi på det seneste øget vægten i de cykliske aktier, blandt andet ved nye indkøb i DSV og NTG, og vi fastholder posterne i NKT, Vestas og FLSmidth. Vi har dog fortsat en balanceret risiko gennem ca. 25 pct. af kapitalen i beskyttelsespositioner, da vi fortsat ser meget nervøse aktiemarkeder på den korte bane.
De beskyttelsespositioner har på det seneste kostet på afkastet i forhold til benchmark indeks. Men det er altså en kalkuleret overvejelse, at vi gerne vil betale en forsikringspræmie i det aktuelle marked, frem for at køre frem med 100 kilometer i timen ved at være fuldt investeret.
Seneste uge var vinderne på det danske aktiemarked særlige historier. Blandt andet fortsatte Zealand Pharma opad, og også Bavarian fik et spark opad efter forhåbninger om et accelereret vaccinesalg til at dæmme op for udbrud af et abekoppeudbrud i Afrika.
Blandt andet ØU’s Life science Portefølje har haft stor glæde af en pæn position i Zealand, og porteføljen har i år et afkast på 38 pct.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her