Økonomisk Ugebrev har tidligere kritiseret A.P. Møller Holding for ikke at træde i karakter som aktiv ejer overfor Danske Bank og gennemføre den nødvendige oprydning i topledelsen. Men nu skete det så.
Ane Ugglas overraskende investoraktivisme kan de berøringsangste danske pensionskasser godt lære en del af. Men A.P. Møller Holding mangler stadig det sidste skridt, før vi kan hejse Dannebrogsflaget. Nemlig opgøret med bagmanden: Spørgsmålet er, hvor længe en tidligere Danske Bank chef fortsat kan sidde i A.P. Møller Holdings bestyrelse?
Det duer ikke, at storaktionæren A.P. Møller Holding nu sætter sig på magten i Danske Bank, mens tidligere Danske Bank chef Peter Straarup stadig sidder i holdingselskabets bestyrelse. Faktum er, at Peter Straarup grundlagde hele Danske Banks hvidvaskskandale, så det ville være fejlslagent, hvis familiens venskab med Peter Staarup skulle stå i vejen for den helt nødvendige ordentlighed, også i dette tilfælde.
Behov for ny bestyrelsesformand
I en pressemeddelelse fra A.P. Møller Holding hedder det blandt andet: “Det er derfor af afgørende betydning for os, som aktionær, at Danske Banks bestyrelse og ledelse tilsikrer en kultur, der er i overensstemmelse med forventningerne fra myndigheder, samfundet, kunder og aktionærer,” udtaler Ane M.M. Uggla, bestyrelsesformand for A.P. Møller Holding.” Videre oplyses det meget direkte, at ”A.P. Møller Holding ser et behov for en ny bestyrelsesformand for at styrke bankens arbejde med bankens virksomhedskultur, compliance programmer samt myndighedsrelationer.”
Den 12. oktober skrev Økonomisk Ugebrev, at “Danske Banks største aktionær, A.P. Møller Holding har været påfaldende tavs siden advokatrapporten om hvidvasksagen blev fremlagt. Hidtil har det været upåagtet, at tidligere Danske Bank direktør Peter Straarup sidder i storaktionærens bestyrelse. Det kan meget vel være baggrunden for storaktionærens passivitet. Og det er ekstremt uheldigt i en tid, hvor Mærsk som storaktionær burde træde i karakter og tage styringen over banken, der aktuelt ikke har noget reelt lederskab, skriver chefredaktør Morten W. Langer.”
I artiklen hed det videre, at ”for at føje spot til skade, gav Danske Bank den 27. august 2007 et svar til Finanstilsynet, hvor Bruun & Hjejle skriver at Danske Bank ”… anførte fejlagtigt, at det estiske finanstilsyns ”conclusion of the inspection was that the bank complies with the existing laws and regulations”, og at det estiske finanstilsyn ikke havde haft nogen ”material observations”. Bruun & Hjejle beskriver, hvorledes Danske Banks svar til det danske finanstilsyn således var i direkte modstrid med indholdet af de henvendelser, som Danske Bank havde modtaget. Den topansvarlige i Danske Bank for disse beslutninger var Peter Straarup.”
Han sidder altså stadig i bestyrelsen for A.P. Møller Holding.
Det sidste skridt mangler
Ud fra et governance synspunkt er det uomtvisteligt, at hvis A.P. Møller Holding som nye (endnu mere) aktive ejere i Danske Bank alene har fokus på bankens udvikling og ve og vel, så kan de ikke have en tidligere central hvidvaskmand fra Danske Bank i deres bestyrelse. I tidligere sager har familien ageret prompte, konsekvent og nådesløst, eksempelvis da en af Mærsks dygtigste topfolk, Bjarne Hansen, blev sat fra bestillingen efter kartelsagen med SAS Cargo.
Så den foreløbige bundlinje må være, at Ane Uggla og sønnen Robert, der er adm. direktør i holdingselskabet, er trådt frem på scenen og har truffet nogle nødvendige, men også modige beslutninger. Danske pensionskasser har historisk været verdensmestre i berøringsangsthed, når det drejer sig om et mere pågående og offentligt ejerskab. Denne misforståede reservation fejer Ane og Robert Uggla nu brutalt af bordet.
Men de mangler altså det sidste skridt, før man kan sige, at de er i mål med deres operation. Det ville være rigtig ærgerligt, hvis A.P. Møller Holding fedtspiller det sidste lille stykke vej, på grund af en misforstået hensynstagen til Mærsk-McKinneys gamle ven og forretningspartner, Peter Straarup. Nogle gange er forretningsverdenen hård og brutal, og her er der en situation, hvor det bør være tilfældet.
