I denne uge faldt Copenhagen Benchmark (CB) for tredje gange til bunden i intervallet 1460-1540. Stiger kurserne nu igen, som de plejer?
Som det ses af nedenstående figur standsede faldene i både juni og august ved bunden af intervallet 1460-1540, hvorefter de steg igen. Optimisten forventer en gentagelse af den situation, mens pessimisten tror på, at aktiemarkedets kræfter er brugt op, og 1460-bunden nu giver efter.
Men hvis vi kigger nærmere på figuren, får vi måske et bud på, hvem som har ret. Bemærk de to faldende linjer, som vi har tegnet mellem de to CB-bunde i maj og de to bunde i august. Og sammenlign dem så med de tilsvarende linjer i styrkegrafen RSI14 nederst på siden. Her er de tilsvarende linjer mellem bundene stigende. Selvom CB faldt til en ny bund steg den underliggende styrke i markedet altså, og det resulterede i kursstigninger.
For at kunne lave en tilsvarende sammenligning mangler vi endnu kursbund nr. 2, men den kommer med 100% sikkerhed. Spørgsmålet er bare, hvor den ligger. Hvis RSI-bunden igen stiger, mens CB falder, er der udsigt til endnu en kursstigning. Ellers kan det gå rigtig galt i årets sidste tre måneder.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






