Ugens bevægelse i Copenhagen Benchmark (CB) kan fortolkes både positivt og negativt. Det betyder i praksis, at vi i øjeblikket befinder os i en fase med usikkerhed i markedet om den fremtidige retning.

På den positive side noterer vi, at CB fortsætter med at levere toppe på et stadig højere niveau. Som det ses af figuren nedenfor var der en vis stagnation i CB efter bruddet på modstanden ved 1505, men den sidelæns bevægelse blev afløst af en stigning til en ny top i 1538 den 26. april.
Men på den negative side har stigningen i CB har mistet en del af den kraft, som gennem hele året har holdt indekset i den stigende kanal, som vi har illustreret med de to stigende parallelle linjer. Torsdag faldt CB ned gennem bunden på den stigende kanal for første gang i flere måneder. Der kan være tale om en lidt forsinket test af den gennembrudte modstand ved 1505, men det kan også være et signal om, at den månedlange stigning nu har nået slutningen.
P.t. er det uklart hvilken retning markedet vælger, men ved et fald under 1505 tænder advarselslamperne for alvor.

2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her





