I sidste uge var overskriften på denne analyse ”Varsler en svagt negativ uge stilhed før stormen?”. Den spådom kan man vist roligt sige holdt stik.
Selvom vi havde set svaghedstegn i markedet, kom den totale kollaps blandt C25-aktierne i torsdag som en lige så stor overraskelse for os, som den gjorde for de fleste andre.
Styrken i Copenhagen Benchmark (CB) har gennem de seneste måneder været under svækkelse, og de seneste par uger har vi henledt opmærksomheden på den faldende styrke, som kan aflæses af nederste figur i højre spalte. Det var derfor ikke overraskende, at aktiekurserne på et tidspunkt ville begynde at falde.
Men vi havde forventet, at det ville ske i løbet af efteråret, og i et betydeligt mindre stakåndet tempo, end vi oplevede i denne uge.
Som det ses af øverste figur i højre spalte kiksede CB sit forsøg på at komme tilbage i den stigende kanal, og derefter gik det lodret nedad.
Det er normalt med en fortsættelse af faldet efter en kikset test af et gennembrud, men bestemt ikke med den voldsomhed, som vi oplevede i denne uge. Det usædvanlige ved situationen gør også usikkerheden om det videre forløb større.
Et sandsynligt bud er, at CB på kort sigt skal ned til niveauet fra begyndelsen af året, hvor CB den 6. februar ramte bunden i 1372. Den er illustreret med den røde linje i nederste figur i venstre spalte. Dermed er der lagt op til et kursfald på yderligere 4-5%, men det er ikke nødvendigvis slutningen på historien. Den grænse er nemlig ikke en reel støttelinje, og det er bestemt ikke usandsynligt, at kurserne efter en kort korrektion fortsætter længere ned. En sådan korrektion kan benyttes til at reducere i investeringerne.

2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her





