Novonesis (tidligere Novozymes) er ugens topscorer på listen over største ændringer i analytikernes estimater for selskabernes Earnings Per Share de næste tolv måneder.
Fremgangen for Novonesis gælder for de seneste fire uger, og når den sættes i forhold til ændringen i analytikerestimaterne de seneste 12 uger, viser det sig, at der er sket et skift i analytikernes syn på Novonesis kommende indtjening.
Mens ændringen de seneste fire uger er plus 31,8 pct. er den nemlig minus 3,5 pct. de seneste tolv uger.
Med andre ord er analytikernes forventning til Novonesis’ EPS i dag lavere end for tolv uger siden, men højere end for fire uger siden.
Et tilsvarende skift finder vi i analytikernes vurdering af GN Store Nord, hvor EPS for de næste tolv måneder forventes at ligge 9,9 pct. lavere end forventet for tolv uger siden. Men til gengæld 2,5 pct. højere end for fire uger siden.
Også Demant afslører i mindre grad et sådant skift med en ændring på minus 2,5 pct. på tolv ugers sigt, men en fremgang på 0,2 pct. på det korte fire ugers sigt.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






