Provinsbanker meler egen kage med gevinst

Når blandt andet Sydbank og Spar Nord officielt har kastet en redningskrans ud til deres realkreditkunder for at tage toppen af Totalkredits bidragsforhøjelser, er det i virkeligheden alene for at mele deres egen kage. Økonomisk Ugebrevs analyse af provinsbankernes nye bankbaserede låneprodukter viser nemlig flere store kommercielle fordele, som i sidste ende giver større indtjening og overskud, samtidig med at risikoen nedbringes.

Kun tre måneders opsigelsesvarsel Generelt forsøger provinsbankerne at skjule at de kan opsige de bankrelaterede boliglån med tre måneders varsel, mens et realkreditlån er uopsigeligt. Muligheden for at banken kan opsige boliglånet betyder også, at banken langt hurtigere kan vride sig ud af lån med stigende risici for tab. Tilbuddet til provinsbankernes egne bankkunder om at få billigere boligbanklån er derfor i virkeligheden et aggressivt forsøg på at øge indtjeningen, efter det farceagtige forløb med Nykredits udmelding om markant højere priser og børsnotering. Alle de banker, der har formidlet Totalkreditlån står nemlig i forvejen i den situation, at de garanterer for den del af kundernes Totalkreditlån, der ligger ud over 60 % af vurderingen på lånetidspunktet. Altså har provinsbankerne typisk lånerisiko på den del af lånet, som ligger mellem 60 og 80 % af pantet. Netop denne garanti, som provinsbankerne stiller over for Totalkredit, falder væk i det øjeblik denne del af lånet flyttes over til at være et banklån hos banken selv. Det betyder for banken, at bankens risiko formelt er uændret, når kunden skifter fra at have et realkreditlån til i stedet at have et boliglån i banken. Forskellen for banken er, at garantien over for Totalkredit løber i mindst otte år, mens bankens egen risiko kan stoppes ved at opsige lånet for kunden med kort varsel.

Garantien over for Totalkredit gælder i hele lånets løbetid, men når lånet skifter til at være et banklån betyder opsigelsesvilkårene kombineret med rentevilkårene, at banken reelt har en mulighed for at presse kunden ud af lånet, hvis det passer med bankens politik. Typisk med kort varsel, ned til tre måneder.

Mulighed for markant højere lånerente Flytningen over til banklån giver også bankerne mulighed for at øge lånerenten markant. For tiden har banksektoren indlånsoverskud på flere hundrede milliarder kroner, og derfor et ønske om at opnå en bedre rente end Nationalbankens minus 0,65 % på indskudsbeviser. Men hvis situationen ændrer sig, og bankerne måtte få et ønske om at reducere eksponeringen på f.eks. boliglån, så har de i vidt omfang mulighed for at ændre rentevilkår, og ultimativt for at opsige selve lånet. Økonomisk Ugebrev har oplevet en meget stor modvilje fra en række pengeinstitutter på ønsket om at få de præcise formuleringer omkring bankens mulighed for at opsige lånet, og det virker som om pengeinstitutterne forsøger at feje denne problemstilling ind under gulvtæppet. I pengeinstitutternes almindelige skriftlige forretningsbetingelser er det dog muligt at få nogle af formuleringerne frem: Hos Sydbank lyder formuleringen ifølge almindelige forretningsbetingelser for privatkunder konkret omkring opsigelse af boliglånet: ”Kreditor kan med 3 måneders varsel opsige pantebrevet til fuld og hel indfrielse, hvis kreditor kan give en saglig og rimelig begrundelse.” Økonomisk Ugebrev har ikke kunnet få oplyst præcis, hvilke begrundelser, der opfylder dette. Men en endnu videre elastik gælder for den del af kundeforholdet hos Sydbank, der vedrører deres særlige favoritprogram. Her hedder det omkring opsigelse: ”Banken kan opsige Sydbank Favorit i sin helhed med et varsel på 3 måneder.” Hos Spar Nord lyder formuleringen omkring opsigelse således: ”Banken kan med et varsel på 3 må-neder opsige aftaler med kunden helt eller delvist, medmindre andet er aftalt eller der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund.” Videre hedder det: ”Ved opsigelse fra Bankens side har kunden krav på en begrundelse.” Partner Flemming Thorslund fra rådgivningsvirksomheden Aktiv Finans: ”Der er ingen tvivl om at pengeinstitutterne på den måde får større frihedsgrader. Når det gælder de rentesatser de tilbyder, så skal man være opmærksom på, at også hos de pengeinstitutter, der opererer med en referencerente som f.eks. Cibor, har pengeinstituttet alligevel mulighed for at skrue renten op. De kan ændre rentetillægget, så det giver ikke kunden nogen sikkerhed, at der er en referencerente”. ”Set med kundeøjne er det bankernes mulighed for at opsige lånet, der udgør det største problem,” siger han.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen