Vi har længe peget på, at en række af de store danske industriaktier er ved at blive for billige, og at en generel sektorrotation ud af dyre vækstaktier over i billige value aktier kan blive en vinder i 2025. I den forgangne uge så vi de første indikationer på dette.
Nogle af ugens danske vindere var således Bang & Olufsen, GN Store Nord, ISS, FLSmidth og Carlsberg. Mange af de amerikanske aktier er meget dyre, og derfor vil det være oplagt, at de store investorer nu kigger mod billige europæiske industri- og serviceaktier.
Vi forventer, at denne trafik vil fortsætte langt ind i 2025, ikke mindst når man ser på det makroøkonomiske billede med indikation på stigende renter, i kølvandet på stigende inputpriser i erhvervslivet, stigende lønninger og højere oliepriser.
Det generelle billede af en svag europæisk økonomi med en BNP-vækst mellem nul og en procent, samt stigende priser er godt for bankerne. Centralbankerne vil være tilbageholdende med at nedsætte de korte styringsrenter særlig meget, og med en samfundsøkonomi på vågeblus er der ikke udsigt til de store tabshensættelser for bankerne.
Med fredagens store kursstigning i Novo Nordisk efter overraskende gode data for vægttabsmidlet Amycretin forventer vi, at aktien har været nede at runde en bund, og at der vil være fremgang herfra.
Vi mener, at stemningen omkring Novo Nordisk aktien har været overdrevent negativ. Vi ser ingen nævneværdige trusler mod omsætningsvæksten de kommende år, hvor aktien på det aktuelle leje må betragtes som billig.
Vores forsøg i ØU Portefølje på at gå lidt ind i rederiaktier har indtil videre ikke været så vellykket. Især ikke med DFDS, som tilsyneladende er hårdt ramt af en ny stor konkurrent på Middelhavsruterne. Tilpasning af kapaciteten bliver kostbar, så på den korte bane ser det svært ud. Se også særskilt analyse af DFDS.
Også Torm aktien er skredet en del i det nye år, blandt andet med udsigt til åbning af Det Røde Hav, efter fredsaftalen i Gaza. Vi overvejer begge aktier i porteføljen, som er startet året lidt ringere end benchmark indeks.
Morten W. Langer



2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






