I gennemgangen af de tekniske signaler i denne udgave tegner der sig et meget tydeligt billede af, at de store defensive papirer klarer sig bedst. Blandt Large Cap aktier er der efter de seneste ugers kursfald ikke mange tilbageværende købssignaler baseret på 20 og 50 dages glidende gennemsnit.
De foreløbige vindere er Novonesis, Bavarian, Genmab, DSV, Ørsted og Vestas. De store healthcare navne vil nærmest per definition klare sig godt i vigende markeder.
I ØU’s Portefølje har vi særlig fokus på Genmab, da aktien ser ud til at have dannet en langsigtet bundformation efter flere års kursfald. Vi har p.t. et positivt afkast i aktien på 6 pct.
Umiddelbart er den gode performance i Vestas og Ørsted en overraskelse. Men så alligevel ikke.
Det globale Clean Energy har de seneste uger klaret sig overraskende godt. Og det skyldes, at der nu er udsigt til lavere finansieringsrenter for de store kunder hos Vestas og de store anlægsprojekter hos Ørsted. Lavere renter betyder også alt andet lige lavere diskonteringsrenter ved værdiopgørelse af projekterne.
Festen er slut for bankaktierne
Vi har tidligere påpeget, at festen ultimativt er forbi for bankaktierne. Bankerne bliver for tiden udsat for en dobbelt mavepuster: De bliver ramt af lavere renter, når centralbankerne nedsætter de korte renter. Og de bliver ramt af svagere økonomiske konjunkturer, dels i form af øgede udlånstab, og dels i form af lavere aktivitet.
Den positive del af historien er, at lavere korte renter vil lette boligejernes rentebyrde, og det vil også kunne give boligmarkedet et løft.
De store danske bankaktier er den forløbne uge blevet sat 4-5 pct. ned, og vi ser det blot som starten på en længere nedtur for bankerne.
Morten W. Langer


2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






