Efter en meget lang nedtur kan der nu være lysere udsigter for de grønne danske aktier. Global Clean Energy indeks har på det seneste (igen) vist positive takter, og det har i den forgangne uge været med til at løfte Vestas, Ørsted, NKT og Rockwool.
Der er flere positive drivkræfter, som kan føre de grønne aktier højere op – eller ned igen. Vi har på det seneste set den første tendens til faldende korte renter. Oliepriserne ser også ud til at være på vej op.
Og der er øget fokus fra myndighederne på, at der skal flere offentlige midler i spil for at accelerere den grønne omstilling efter en lang række kollapsede grønne projekter. Se bare statens kiksede udbud af havvindmøller, kollaps i Better Energy og Northvolt, samt store problemer for den europæiske solcelleindustri.
Udsigten til en fredsaftale i Gaza og måske genåbning af Det Røde Hav for skibstrafik fik i ugen alle transportaktierne til at dykke kraftigt. Torm, Norden, DFDS, DSV og NTG blev alle sat markant ned.
Der kan også ligge nogle forventninger om vigende global transportvolumen på grund af Trumps kommende toldmure.
Men hvis det holder stik med, at USA’s nye præsident alligevel vil træde blødere end forventet på bremsen, kan det være en positiv kurstrigger for transportaktierne.
I ugen, der gik, gav investorerne vækstaktierne endnu et løft efter gode amerikanske aktivitetstal. Det var med til at give en rotation ud af stabile healthcare aktier over mod vækst. Det gik blandt andet ud over Genmab, ChemoMetec, Gubra, Zealand Pharma og Bavarian Nordic.
For de danske bankaktier var billedet mudret til det negative.
Hvis de korte europæiske renter igen begynder at falde tilbage, vil markedet se det som et signal om flere europæiske rentenedsættelser. Og det vil lægge et pres på bankaktierne, som ellers har klaret sig overraskende godt på det seneste.
Morten W. Langer


2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her




















