I ugens analyse af aktiemarkederne fortæller vi, hvorfor danske aktier har klaret sig rent ud sagt elendigt i år, og særligt efter sommerferien. Det danske aktiemarked har simpelthen været ramt af at bestå af de ”forkerte” sektorer.
Men i den forgangne uge så vi måske de første svage tegn på, at det kan være ved at vende for det danske aktiemarked. Flere af de danske health care aktier klarede sig ganske godt. Bl.a. Novo Nordisk, Zealand Pharma, BioPorto og Virogates.
Til gengæld var det en sur uge for grøn energi med store kursfald til både Vestas og Ørsted.
For Vestas var kurstriggeren exit for vindmølleproducentens CFO, som af markedet blev tolket som om noget er galt i maskinrummet med øget risiko for negative nyheder forude.
Statens fiasko med havvindudbuddet var med til at understøtte den negative stemning.
Også shipping blev sendt videre ned ad bakke. Torm-aktien handles til fire gange det forventede overskud næste år, hvor der spekuleres i stor ny kinesisk kapacitet, ændringer i transportmønster for raffineret olie mod store skibe og makroøkonomisk usikkerhed. Torm-aktien kan uden tvivl falde mere. Men efter en halvering siden maj synes aktien umiddelbart at være meget billig.
Bankaktierne har vi fortsat ingen fidus til. Især ikke efter de korte europæiske renter igen accelererer nedad. Den tyske 2-årige statsrente var i den forgangne uge under 2,0 pct. for første gang i flere år, og markedet forventer nu mange rentenedsættelser fra den europæiske centralbank næste år.
Morten W. Langer




2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






